Ernæringsassistent med grønne fingre og smil til Børnehuset Grostedet
Kom og lav sund mad til børnene i Børnehuset Grostedet.
Er du en madelsker, der brænder for at lave sund og lækker kost til små maver? Kan du lide at arbejde med friske, økologiske råvarer og samtidig gøre en forskel for børns smagsløg? Så er det måske dig, vi mangler.
Hvad skal du lave?
Som vores nye ernæringsassistent får du ansvar for at lave mad til 20 sultne vuggestuebørn i Grostedet og 55 børnehavebørn i Midtfløjene, der alle er klar på nye smagsoplevelser.
Bonus information
Vi har ansat personale til at transportere maden, og der kommer en opvasker i to timer hver dag. I Midtfløjene har vi ansat en medarbejder, der selv laver formiddagsmad og eftermiddagsmad og deler frokosten ud. Så du får rig mulighed for at kræse om maden i Grostedets dejlige køkken.
Du får lov til at arbejde med de bedste råvarer, klargøre og tilberede maden fra bunden – og ja, vi bager endda vores eget brød. Der er også fokus på økologisk mad, klimamål, og sund ernæring – så du er med til at forme en madkultur, der giver børnene de bedste startmuligheder.
Hvad tilbyder vi?
- sund mad, der smager fantastisk! – Økologiske grøntsager, bælgfrugter, færre køddage – det hele tilberedt med kærlighed
- kursusræs og sparring: Vi har et stærkt fællesskab i køkkenklyngen, hvor vi hjælper hinanden, lærer nyt og tager på kursus sammen
- gode samarbejdspartnere: Et pædagogisk team, der gerne vil være med i madlavningen og tage på projekter sammen med dig
Hvad forventer vi af dig?
- du kender børns kostbehov og har lyst til at udfordre dem med nye smage og spændende måltider
- du er en positiv og imødekommende teamplayer, der trives med selvstændigt arbejde
- du har styr på egenkontrol, menuplanlægning og indkøb, men er klar til at lære, hvis du ikke er vant til at handle i Kvantum
- du har både overblik og gåpåmod – og er klar på at tage ansvar for en vigtig del af børns hverdag
Ansættelsesforhold
- arbejdstiden er 32 timer om ugen, mandag-fredag (gerne fra kl. 07.00-13.30)
- arbejdsstedet er Bygårdsstræde 23, 2700 Brønshøj
- tiltrædelse snarest muligt eller den 1. december 2024
- løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst
Mere information
Er du klar til at være med til at gøre mad til en sjov, lærerig og sund oplevelse for børnene? Så kontakt køkkenleder Bettina Madsen på 21 34 03 12 for flere info – og lad os høre, hvad du kan bidrage med til vores madunivers. Vi glæder os til at høre fra dig.
Se mere om os på vores Facebook eller på Instagram "Enklyngeibevægelse".
Søg via linket senest fredag den 29. november 2024