Erfaren køkkenmedarbejder til Grøndalen
Vi søger ny kollega, gerne med stærk faglighed indenfor børnemad, kost og ernæring.
Vi sætter en ære i at producere velsmagende, ernæringsrigtig og økologisk mad og har guldmærket. Vi vægter kvalitet og æstetik omkring måltidet højt, og vi sammensætter vores menuer ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer og klyngens mad- og måltidspolitik. Vi har tre børnehuse i klyngen og producerer ca. 700 måltider dagligt.
Vi forventer, at du
- har erfaring med at lave mad til børn
- trives med mange bolde i luften
- sætter kvalitet og bæredygtighed højt
- samarbejder med øvrige medarbejdere for at sikre et godt arbejdsmiljø i klyngens køkkener
- bidrager til det gode arbejdsmiljø, gerne med et smittende humør
Sammen med kollegaerne vil dine opgaver vil bl.a. være at
- bidrage til en menusammensætning, hvor der er fokus på økologi, bæredygtighed og miljø
- tilberede varierede, kulinariske og ernæringsrigtige, børnerettede måltider
- sørge for oprydning, rengøring og opvask, der er en lige stor del af det daglige arbejde
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads, hvor vi samarbejder med flere faggrupper
- dygtige og engagerede kollegaer med godt humør
- en arbejdsplads med plads til gode ideer og kreativitet
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 06.45-14.30 på hverdage. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn efter principperne om lokal løndannelse. Arbejdsvilkår efter gældende regler. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Klynge C er en røgfri arbejdsplads og der må ikke ryges i arbejdstiden.
Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte klyngeleder Litta Svane på 21 57 95 33.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 2. januar 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 2.