Er du vores nye socialpædagogiske kollega i Idrætsprojektet og Skolealliancen?

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vi søger engagerede pædagogfaglige medarbejdere til skræddersyede og helhedsorienterede indsatser for børn og unge i udsatte positioner. Har du energi og motivation til at lave aktiviteter med børn og unge, og vil du være en del af en innovativ social indsats?

Så er du måske vores nye kollega i Idrætsprojektet og Skolealliancen.

Om jobbet
Vi søger trænere og socialpædagogiske medarbejdere til projektansættelser af 6-9 måneders varighed.

Som en del af vores team vil du

  • Arbejde med enkelte børn og unge samt grupper i skoler og fritidsmiljøer.
  • Skabe relationer, der styrker børnenes trivsel og deltagelse i positive fællesskaber.
  • Planlægge og facilitere aktiviteter, der understøtter sociale og personlige kompetencer.
  • Indgå i et selvstyrende team med ansvar for opgavedeling, statusskrivelser og sparring.
  • Arbejde fleksibelt og mobilt i dag- og aftentimer samt to lørdage om året.
  • Have cykel som transportmiddel til opgaver.
  • Samarbejde med forældre, skoler og andre fagfolk om at skabe de bedste forudsætninger for børnene.

Arbejdet er dynamisk og kræver stor fleksibilitet. Der kan forekomme huller i arbejdsdagen, da indsatsen skal tilpasses de tidspunkter, hvor børnene og deres familier har behov for støtte. Du får stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag ud fra de opgaver, du har ansvar for.

Om os
Idrætsprojektet er en del af Københavns Kommune og arbejder på tværs af almen- og specialområdet med en ressourceorienteret metode inspireret af aktivitetspædagogik, Low Arousal-tilgangen og løsningsfokuserede principper. Vi samarbejder tæt med skoler, foreninger og lokalsamfund for at skabe stærke, positive fællesskaber.

Skolealliancen er et samarbejde mellem Idrætsprojektet, Frederikhøj, CBU og Københavns Kommunes folkeskoler. Vi skaber skræddersyede indsatser for elever med sociale eller psykiske udfordringer, skolevægring eller diagnoser som ADHD og autisme. Vores fleksible og individtilpassede indsatser sikrer, at børnene får den rette støtte til at trives og udvikle sig.

Vi arbejder matrikelløst, hvilket betyder, at indsatsen foregår der, hvor barnet og familien befinder sig – i skolen, hjemmet og fritiden. Vi understøtter børns deltagelse i sociale og faglige fællesskaber og tror på, at børn bedst udvikler sig i de kontekster, hvor de skal anvende deres kompetencer.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for børn og unge.
  • En arbejdsplads med højt til loftet og et engageret fællesskab.
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring i et tværfagligt team.
  • En organisation, hvor vi mødes i øjenhøjde og arbejder ud fra børnenes ressourcer og motivation.

Vores forventninger

Vi forventer, at du

  • Er pædagoguddannet eller har relevant erfaring med målgruppen.
  • Har erfaring med skoleområdet, aktivitetspædagogik og børneinddragelse.
  • Er fleksibel, selvstændig og kan arbejde i et selvstyrende team.
  • Har viden om løsningsfokuserede metoder og Low Arousal-tilgangen.
  • Er kreativ og idérig i din tilgang til pædagogisk arbejde.
  • Kan motivere børn og unge og skabe trygge relationer.
  • Trives med at samarbejde med forældre, fagfolk og netværk omkring børnene.
  • Har mod på at arbejde fleksibelt og skifte mellem forskellige opgaver og kontekster.
  • Er robust, energisk og har en positiv tilgang til udfordringer.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelse som socialpædagog og omsorgs- og pædagogmedhjælper er efter gældende lokalaftale og overenskomst med pædagoger og omsorgs- og pædagogmedhjælpere.

Der er to ledige stillinger i projektansættelser af 6-9 måneders varighed. Begge stillinger er 37 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingerne besat hurtigst muligt.

Mere information
Har du spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Maria Trolle på yz4h@kk.dk eller 23 23 75 35. Læs mere om Idrætsprojektet på vores hjemmeside eller lyt til podcasten Tro, Håb & Fællesskab.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Søg via linket senest tirsdag den 1. april 2025
Samtaler afholdes løbende.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder