Er du vores nye pædagogmedhjælper i Eventyrhaven i Valby?

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Er du vores nye pædagogmedhjælper? Vil du arbejde med børn i alderen 0-4 år? Så søg en af stillingen i Eventyrhaven i Valby! 

I Eventyrhaven går der 110 børn i alt. På nul til fire-års-stuerne er der ca. 15 børn og tre voksne, og i Vanddråben (vores udflytter) er der ca. 35 børn og fem voksne.

Kan du

  • tage medansvar og være igangsættende?
  • være mødestabil og omstillingsparat?
  • bevare overblikket og skabe ro i den travle hverdag?
  • lide at lege, synge, danse og hoppe? Og kan du lide at være ude?

Her får du

  • en masse fagligt dygtige kollegaer og Valbys 110 sødeste børn
  • medindflydelse og faglige udviklingsmuligheder
  • medansvar for en børnegruppe bestående af ca. 15 børn i alderen nul til fire år
  • gode transportmuligheder til din arbejdsplads og egen parkeringsplads

Vi forventer af dig 

  • at du kan arbejde indenfor husets åbningstid 07.00-16.45
  • at du er initiativrig og bidrager til at tilrettelægge hverdagen omkring børnene
  • at du kan møde barnets intentioner på en anerkendende og nysgerrig måde
  • at du er rollemodel for børnene og kan skabe trygge rammer

På vores nul til fire-års-stuer oplever vi at der er mere ro, end i en klassisk vuggestue. Vi ser at børnene får enormt meget ud af at være blandet på tværs af alder.

De små ser op til de store, og de falder hurtigt til ro, når de blive afleveret, fordi de får øje på de store børns leg. De store børn udvikler en stor empati, af at være sammen med de små. Når et lille barn skal starte på stuen og er ked af det, taler vi for eksempel med de store om, at den lille dreng savner sine forældre. Børnene lærer at forstå og være opmærksomme på de andre børn omkring dem - og ved at være en del af det store fællesskab, lærer de også at forstå sig selv.

Vi arbejder med den pædagogiske tilgang, der hedder Low Arousal, der handler om at konfliktnedtrappe.

For os betyder det, at vi voksne har ansvaret for barnets adfærd. Vi skal smitte børnene med ro, og hjælpe børnene med at regulere deres følelser, når de bliver vrede og kede af det. Den tilgang giver os et fælles ståsted for vores tilgang til børnene.

Ansættelsesvilkår   
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er med tiltrædelse den 19. august 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål så send en sms til pædagogisk leder Nina Strauss på 2932 4741, så bliver du ringet op.

Inden du søger stillingen, så tag et smut forbi vores lækre hjemmeside: Eventyrhaven (aula.dk)

Sammen med din ansøgning  bedes du uploade dit CV.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 7. juli 2024
Samtalerne bliver afviklet løbende.