Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent? Vi søger dygtige timelønnede i vores aftengruppe i Husum

Søg jobbet

Pleje
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du være med til at skabe den bedste aftengruppe med højt fagligt niveau for vores borgere i Hjemmeplejen, også når de faste medarbejdere har fri? Så kom og bliv en del af vores dejlige arbejdsplads.

Vores aftengruppe består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi møder allesammen ind samme sted, fordi vi vægter det tværfaglige samarbejde højt og mener det er grundlag for at yde den bedste pleje til borgerne i vores område.

Vi søger uddannede timelønnede, der

  • har faglig stolthed
  • er gode til at dokumentere – kendskab til CURA er en fordel
  • vil bidrage til den gode trivsel i aftengruppen
  • har kørekort
  • trives med at samarbejde tværfagligt omkring borgerne

Vi tilbyder

  • dygtige kollegaer
  • godt samarbejde
  • grundig introduktion

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingerne er timelønnede vikariater.

Vil du vide mere?
Ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte ledende sygeplejerske Jeanette Bräunlich på 2115 3081 (dog ikke tilstede den 29. + 30. august)

Søg via linket senest tirsdag den 10. september 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.