Er du skolestærk? Sundbyøster Skole søger skolepædagoger med mulighed for overgangspædagogiske opgaver

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Skolens vision er at gøre Sundbyøster Skole til en af Danmarks stærkeste folkeskoler.

Sundbyøster Skole ruster sine elever til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at satse på en helhedsorienteret tilgang med klare, faglige standarder og et stærkt fællesskab mellem børn og voksne. Vi er en udviklingsorienteret skole, der arbejder målrettet med følgende indsatser: faglige strategier, FN’s verdensmål, teknologiforståelse og ”Mangfoldige Børnefællesskaber”.

  • vi sætter ambitionerne højt for vores faglige undervisning
  • vi sætter mål for elevernes læring og laver systematisk opfølgning
  • vi forholder os til den digitale virkelighed og den teknologiske fremtid
  • vi mener læring skal være en god oplevelse
  • vi gør plads til mange identitetsfortællinger og forskelligheder
  • vi er en mangfoldig arbejdsplads
  • vi integrerer bæredygtige værdier i al undervisning
  • vi bygger fundamentet for virkelyst og frihed – fra verdensmål til hverdagsmål
  • vi giver håbet en chance

Vi kalder det skolestærk
Sundbyøster Skole på Amager er en skole og KKFO med 540 dejlige elever og 93 engagerede medarbejdere. Skolen er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager og har elever fra 0.-6. klasse og to modtagelsesklasser MI1 og MM!

Vi søger skolepædagoger, der

  • er uddannet pædagoger
  • har specialpædagogiske kompetencer
  • er motiveret for at arbejde med overgangspædagogiske opgaver
  • kan genkende sig selv i skolens vision og indsatsområder
  • har faglige ambitioner på egne og elevernes vegne
  • har en professionel tilgang til teamsamarbejdet
  • vægter et godt og tillidsfuldt samarbejde med eleverne og forældrene
  • møder mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
  • har erfaring eller viden om faglig- og social inklusion

Skolen arbejder med co-teaching som metode, som kræver et tæt samarbejde lærer og pædagog i mellem. Det er læreren, der forestår planlægningen af undervisningens faglige indhold, men i et tæt samarbejde med pædagogen, der med sine relationelle og pædagogiske kompetencer medvirker til at kvalificere den didaktiske tilrettelæggelse.

Vi håber, at netop du har lyst til at være med på denne rejse.

Stillingerne varierer i ansættelsesgrad.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest. Husk at uploade eksamensbevis og CV sammen med din ansøgning.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos skoleleder Christina H. Langhoff på 24 64 05 38 eller afdelingsleder Camilla Westh på 24 79 21 30.

Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside

Søg via linket senest fredag den 21. marts 2025
Vi holder samtaler torsdag den 27. marts.