Er du skolestærk? Så er Sundbyøster Skole noget for dig! Vi søger en stærk dansklærer til et barselsvikariat i vores indskoling og mellemtrin

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Skolens vision er at gøre Sundbyøster Skole til en af Danmarks stærkeste folkeskoler.

Vi søger en stærk dansklærer til et barselsvikariat i vores indskoling og mellemtrin pr. 1. oktober 2024.

Sundbyøster Skole ruster sine elever til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at satse på en helhedsorienteret tilgang med klare, faglige standarder og et stærkt fællesskab mellem børn og voksne. Vi er en udviklingsorienteret skole, der arbejder målrettet med følgende indsatser: faglige strategier, FN’s verdensmål, teknologiforståelse samt ”Plads til forskellighed.”

  • Vi sætter ambitionerne højt for vores faglige undervisning
  • Vi sætter mål for elevernes læring og laver systematisk opfølgning
  • Vi forholder os til den digitale virkelighed og den teknologiske fremtid
  • Vi mener, læring skal være en god oplevelse
  • Vi gør plads til mange identitetsfortællinger og forskelligheder
  • Vi er en mangfoldig arbejdsplads
  • Vi integrerer bæredygtige værdier i al undervisning
  • Vi bygger fundamentet for virkelyst og frihed – fra verdensmål til hverdagsmål
  • Vi giver håbet en chance

Vi kalder det skolestærk!
Sundbyøster Skole på Amager er en skole og KKFO med 540 dejlige elever og 93 engagerede medarbejdere. Skolen er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager og har elever fra 0.-6. klasse, to modtagelsesklasser M1 og M2 samt tre klasser med ukrainske elever.

Vi søger en lærer, der

  • Er uddannet folkeskolelærer
  • Har linjefag i dansk og engelsk
  • har linjefag eller kompetencer i billedkunst, kristendom og madkundskab
  • Kan genkende sig selv i skolens vision og indsatsområder
  • Har faglige ambitioner på egne- og elevernes vegne
  • Har en professionel tilgang til teamsamarbejdet
  • Vægter et godt og tillidsfuldt samarbejde med eleverne og forældrene
  • Møder mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
  • Har erfaring eller viden om faglig- og social inklusion

Yderligere oplysninger
Stillingen er som udgangspunkt med en beskæftigelsesgrad på 37 timer om ugen.

Ansættelse sker som udgangspunkt på overenskomstvilkår jf. lærere i folkeskolen.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Christina H. Langhoff på 2464 0538 eller souschef Anne-Mette Vernegreen på 2830 0138.

Du kan desuden læse mere om skolen på vores hjemmeside http://www.sundbyoesterskole.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest fredag den 20. september 2024
Samtaler afholdes mandag den 23. september.