Er du klar til at arbejde som leder i en hverdag, hvor mennesker og rengøring er i fokus?

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du lide at tale med forskellige typer af mennesker? Danner du dig et hurtigt overblik og ved, hvad der skal prioriteres først? Ser du dig selv i et center, hvor rengøring er kerneopgaven?

Så er du måske lige den rette for os. Vi leder efter en kommende rengøringsleder til Københavns Kommune, hvor du vil indgå i Center for Rengørings store lederteam. Her løser vi opgaverne i fællesskab og sikrer daglig rengøring hos alle vores kollegaer i Københavns Kommunes.

Vi forestiller os, at du

  • arbejder struktureret
  • elsker at tale og arbejde med mange forskellige typer mennesker
  • synes det lyder spændende, at du både skal sidde på kontor og besøge kunder for at sikre tiptop rengøring
  • kan se dig selv i en lederrolle, hvor rengøring fylder i hverdagen
  • ser dig selv som en del af ét center

Hvis du har arbejdet med og har kendskab til rengøring vil det være en fordel. Ligegyldigt hvilken baggrund du kommer med, hjælper vi dig med at blive godt klædt på til at varetage rollen som rengøringsleder.

For at kunne få succes i stillingen forventer vi, at du

  • taler, skriver og læser dansk, samt taler og forstår engelsk
  • har kendskab til Office-pakken på brugerniveau
  • kan planlægge dit arbejde selvstændigt
  • har konstruktiv tilgang til opgaveløsning og samarbejdsrelationer

Som vores kommende rengøringsleder, vil din arbejdsdag aldrig være helt ens. Du møder ind klokken 06.00, hvor dine medarbejdere også starter med at gøre rent. En af de væsentligste opgaver er ledelse og instruktion af dine rengøringsmedarbejdere, så du kan sikre kvaliteten af den rengøring, som vi leverer hos kunderne. Nogle dage taler du med de ansvarlige på de ejendomme, hvor der bliver gjort rent og besøger dine rengøringsmedarbejdere. Andre dage fylder de opgaver med administration, som følger med driften og ledelsesopgaven. Du har friheden til at planlægge dagene, som du ønsker det og fungerer allerbedst for dig.

Hvad tilbyder vi?
Center for Rengøring i Københavns Ejendomme er Danmarks største, kommunale rengøringsenhed. Vi er stolte af at være en mangfoldig arbejdsplads med stort fokus på miljørigtig rengøring, og vi søger rengøringsledere, som vil være med til at lede den daglige rengøring hos vores 950 kunder og ca. 1.350 medarbejdere i Københavns Kommune. Du vil blive en del af et lederteam på 32 rengøringsledere. Dine kollegaer vil derudover være to vikarplanlæggere, som hver dag håndterer fordelingen af 230 internt ansatte vikarer. Vi har også egne medarbejdere med fokus på administration og udvikling, der deler dit mål – at levere den bedst mulige rengøring til den lavest mulige pris.

Hos os får du

  • et ansvarsfuldt og selvstændigt job
  • en dynamisk arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • en travl hverdag med plads til humor
  • gratis yoga undervisning og træningslokale
  • 37 timers arbejdsuge, mandag-fredag
  • en arbejdsplads, hvor du aldrig står alene

Organisatorisk placering og referenceforhold
Du er organisatorisk placeret i Center for Rengøring i Københavns Ejendomme lokaliseret på Borups Allé 177. Vores fælles opgave er at levere, udvikle og optimere rengøringsydelserne i Københavns Kommune til glæde for kunder og borgere.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Rengøring.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffe- og børneattest.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Petrine Skipper Momme på 2485 4241. Telefontid mellem kl. 10.00 og kl. 12.00.

Tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest muligt.

Søg via linket senest søndag den 8. september 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Om Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.

Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk