Engageret rengøringsassistent til daglig rengøring i Københavns Kommunes Rengøringsservice (fleksjob 8 timer ugentligt)
Er du godkendt til et fleksjob og søger et arbejde, der tager hensyn til dine behov? Et sted, hvor din indsats bliver værdsat og virkelig gør en forskel? Vil du arbejde i et job med faste og overskuelige rammer?
Så er denne stilling noget for dig.
Hos Københavns Kommunes Rengøringsservice – Danmarks største offentlige rengøringsorganisationen – leder vi efter en dedikeret rengøringsassistent til at skabe rene og indbydende rammer til vores administrationsbygning på Islands Brygge 37, 2300 København S. Her bliver du en vigtig del af hverdagen for medarbejderne.
Vi tilbyder
- En stabil hverdag med arbejdstid fra mandag til fredag. Mandag 6:00-8:00 mens resten af ugen er 6:00-7:30
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for andre
- En arbejdsplads i en professionel organisation, hvor vi tager hensyn til dine behov og sørger for et godt arbejdsmiljø
Dine opgaver bliver
- At sørge for daglig rengøring af kontorarealer, mødelokaler og toiletter
- At bidrage til et rent, indbydende og ordentligt arbejdsmiljø for medarbejderne
- At arbejde selvstændigt og med øje for detaljen
Vi søger dig, der
- Er godkendt til et fleksjob og kan arbejde ca. halvanden time om dagen, fem dage om ugen
- Har lyst til at tage ansvar og levere god kvalitet
- Taler og læser dansk på et rimeligt niveau
- Har gyldig opholds- og arbejdstilladelse
Hvem er vi?
Som en del af Københavns Kommunes Rengøringsservice bliver du en del af et fællesskab, der driver Danmarks største offentlige rengøringsorganisation. Vi er stolte af vores faglighed og vores indsats for at skabe sunde og behagelige omgivelser for københavnere.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center For Rengøring.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi en straffe- og børneattest. KK Rengøringsservice udfylder ikke en frigørelsesattest.
Der er tale om en fleksjobstilling på 8 timer om ugen. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere information
Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte rengøringsleder Marina Kraljevska i tidsrummet kl. 6:00-13:30 på 24 40 34 56.
Søg stillingen via linket senest onsdag 29. januar 2025
Vi indkalder til samtaler i uge 6.
Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2.
Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk