Engageret pædagogmedhjælper til specialfritidsinstitutionen ved Kildevældsskolen
Bliv en del af en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, engagement, arbejdsglæde, humor og fleksibilitet.
Vi søger en pædagogmedhjælper 28 timer ugentligt med ansættelse er hurtigst muligt.
Specialfritidsinstitutionen Stifinderen er en fritidsinstitution, der modtager børn fra Kildevældsskolens specialklasser for børn med generelle indlæringsvanskeligheder og børn med autisme og ADHD i alderen fra 6-14 år. Vi har for tiden 60 børn og unge, der har brug for at blive støttet i deres sociale og faglige udvikling.
Den støtte får de fra 16 dygtige pædagoger og medhjælpere. Medarbejderne er kendetegnet ved høj faglighed, engagement, arbejdsglæde, humor og fleksibilitet.
Vi er en institution i udvikling, der lægger vægt på at understøtte vores børn og unges sociale og læringsmæssige udvikling. Vi tager afsæt i det enkelte barn og gør plads til alle i det sociale fællesskab. Vi planlægger, tilpasser og strukturerer vores pædagogiske praksis, så alle børn har mulighed for at lykkes og bliver mødt ud fra deres kompetencer.
Vi har et tæt samarbejde med skolen, som vi er i gang med at styrke for at skabe det bedste mulige tilbud til vores børn og unge.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 9.00-17.00. Hovedparten af vagterne vil ligge i tidsrummet kl. 11.00-16.30. Om onsdagen har vi åben til kl. 19.00 for vores ældste børn.
Lidt om os
- Vi har fokus på, at Stifinderen skal være et godt sted at være
- Vi har fokus på at støtte det enkelte barn, så det trives bedst muligt
- Vi har fokus på at styrke vores børn i deres sociale udvikling
- Vores børnegruppe er bredt sammensat i forhold til forskellige problemstillinger og behov
- Vores hverdag er planlagt for at skabe forudsigelighed og tryghed hos vores børn og unge
- Vi har et godt tværfagligt samarbejde med skolen
- Vi sætter dialog og evnen til at samarbejde højt
- Samarbejdet med forældrene kendetegnes ved en åben og ærlig dialog
Vi søger en engageret pædagogmedhjælper, der
- gerne må have erfaring med børn og unge fra specialområdet
- vil arbejde målrette med udviklingsmål for det enkelte barn og børnegruppe
- vil tage medansvar for at sætte mål for det enkelte barns udvikling
- vil tage medansvar for at planlægge og udføre aktiviteter, der understøtter barnets og børnegruppens udvikling
- ser evaluering af og refleksion over udførte aktiviteter og handlinger som vigtig læring
- har lyst og mod til at arbejde med konfliktløsning
- har lyst til at arbejde i en struktureret hverdag
- vil tage ansvar for egne og teamets arbejdsopgaver
- har lyst til at samarbejde i et team har lyst til at skabe et godt samarbejde med skolen
- oplever udvikling som spændende
Vi forventer, at du
- er initiativrig og aktiv
- er mødestabil
- er tydelig i din fremtoning
- er engageret og tålmodig
- er god til at sætte struktur på hverdagen
- er god til at have fokus på en gruppe samtidig med, at du har fokus på det enkelte barn
- har en sund og humoristisk tilgang til livet
- har lyst til at være med til at præge vores rammer
- er god til at reflektere over egne handlinger og praksis
- har lyst til at være en del af et team
- vil tage ansvar for praktiske opgaver
Kan du se dig selv i denne sammenhæng, så har vi jobbet til dig.
Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst med tillæg for specialområdet.
Arbejdstiden udgør 28 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KKFO-leder Nico Bergmann på 29 11 84 62 eller skoleleder Birgitte Pilgård på 29 36 92 56.
Søg via linket senest fredag den 3. januar 2025
Der vil løbende blive holdt ansættelsessamtaler