Engageret pædagogmedhjælper til flyverrolle i Himmelbuen
Vil du være med til at skabe de bedste betingelser for børn, forældre og personale?
Om os
Himmelbuen i København NV er en integreret 0-6 års daginstitution normeret til tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og er en del af Nørrebro/Bispebjerg Klynge D (Klynge NB D).
Vores hyggelige hus ligger på Møntmestervej med en skøn legeplads omkring, men er p.t genhuset på Degnestavnen 4.
Som arbejdsplads vægter vi fagligheden højt og prioriterer et godt og tæt samarbejde med en mangfoldig forældregruppe, der afspejler områdets befolkningssammensætning med mange nationaliteter.
I hverdagen arbejder vi struktureret og målrettet med fælles pædagogiske temaer, som sætter retning for indhold af aktiviteter og masser af plads til leg. Vi lægger vægt på den tætte og nærværende barn-voksenrelation, stærke børnefællesskaber, spændende legemiljøer, genkendelige pædagogiske rutiner og et stærkt arbejdsfællesskab.
Vi er et hus, hvor vi vægter at bruge vores faglige kompetencer, og vi har respekt for hinandens arbejde. Vi er meget engagerede, samarbejder om vores fælles opgave, så vi sammen kan skabe de bedste betingelser for både børn, forældre og personale.
Vores forventninger til dig
- Du har et personligt engagement, møder barnet på dets intention og ser og forstår, at alle børn har noget værdifuldt at byde ind med
- Du er optaget af børns læring og udvikling og kan fange børnenes interesse gennem lege og aktiviteter
- Du er udviklingsorienteret og vil aktivt indgå i udvikling af institutionen
- Du er fleksibel, tager ansvar og kan samarbejde
- Du har gode kommunikative kompetencer herunder dansk både på skrift og i tale
- Du er omstillingsparat, har blik for, hvor der skal tages fat og er god til at bevare roen i pressede situationer
- Du er ansat i hele huset og dermed interesseret i både at arbejde i vuggestue og børnehave
Desuden ønsker vi os, at du har erfaring fra vuggestue eller børnehave, men hvis du har lysten og viljen til at lære nyt, er det det vigtigste.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt fordelt over ugens fem dage i tidsrummet kl. 06.45-17.00. Opstart pr. 1. juni 2025 – evt før hvis muligt.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst og ved ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest og udvidede referencer.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller andet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Inge Pedersen på 23 62 41 53 eller mail zx02@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest fredag den 25. april 2025
Vi har løbende ansættelsessamtaler.