Engageret pædagog/meritstuderende med stor faglighed til dejlig børnehave i Rosenvang – kom og vær med!

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at vedligeholde og udvikle et børnehus, hvor de tætte relationer vægtes højt, og hvor der er fokus på både det enkelte barns, gruppens og personalegruppens udvikling og trivsel?
Så er du måske den, vi søger!

Vi søger en pædagog/meritstuderende, som sammen med os vil skabe de bedste rammer med tryghed, omsorg og nærvær, for et godt institutionsliv for vores børn. Du kan have erfaring i rygsækken, være nyuddannet eller være i gang med en merit/sporskifte. Uanset hvad, kan du finde et spændende, lærerigt og udviklende fagligt miljø hos os. Nu har du i hvert fald chancen for at blive en del af vores arbejdsfællesskab i Rosenvang – og vi glæder os til at tage imod dig!

Rosenvang er en skøn og velfungerende, integreret institution på Østerbro, som består af en børnehaveafdeling med 44 børn og en vuggestueafdeling med 36 børn. Rosenvang ligger i dejlige lyse lokaler i Præstøgade tæt på Nordhavn Station og er åben kl. 07-17.00 hver dag, fredag til kl. 16.00.

Vi arbejder stueopdelt, men vi har et tæt samarbejde på tværs både i børne- og voksenhøjde, og gør alle en indsats for, at hverdagen hænger sammen både på stuerne og i huset som helhed. Vi arbejder løbende med pædagogisk udvikling bl.a. med udgangspunkt i anbefalingerne fra vores pædagogiske tilsyn. Vi arbejder ligeledes løbende med forankring af en stærk evalueringskultur, der holder os fokuseret på den pædagogiske opgave, og gør os i stand til at fejre vores succeser og justere, hvor det er nødvendigt.

Vi er et veletableret hus, men der vil, for dig som ny, også være rig mulighed for at være med til at sætte sit præg i huset. Vi er åbne og nysgerrige på, hvad du kommer med!

Hos os kan du forvente en arbejdsplads med

  • et hus, der er dejligt at komme i med godt arbejdsmiljø og en positiv stemning
  • et hus med høj faglighed, hvor vi står sammen, spiller hinanden gode og øver os i en faglig feedbackkultur, hvor vi er nysgerrige på hinandens praksis og også tør gå i dialog om dét, der kan være svært
  • et fagligt funderet arbejdsfællesskab, hvor alle medarbejdere interesserer sig for den pædagogiske opgave  
  • engagerede og omsorgsfulde kolleger, der skaber et trygt miljø for vores børn
  • stor medindflydelse for det pædagogiske personale
  • afsat tid til forberedelse m.m. i arbejdstiden
  • et skønt og forholdsvis nyt legepladsmiljø og et nærmiljø, der lægger op til udflugter
  • en forældregruppe, der bakker os op i vores arbejde
  • en tilgængelig og anerkendende ledelse, der sætter faglighed og det gode arbejdsmiljø øverst på dagsordenen
  • et aktivt, synligt og ambitiøst ledelsesteam i klyngen

Vi søger dig, som

  • har fokus på barnets perspektiv og på kerneopgaven i det pædagogiske arbejde
  • er nærværende, omsorgsfuld og respektfuld i dit møde med børn, forældre og kolleger
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at indgå i et velfungerende og professionelt arbejdsfællesskab
  • er struktureret i din tilgang til det pædagogiske arbejde, så børnene oplever en meningsfuld og forudsigelig dag
  • har en aktiv tilgang til forældresamarbejdet, og vil samarbejde tæt med forældrene om deres børns trivsel og udvikling
  • er uddannet pædagog, eller på vej til at blive det – din erfaringsmængde er ikke så afgørende som din tilgang til det pædagogiske udviklingsarbejde

Rosenvang er en del af Indre By/Østerbro Klynge F. Ledelsesteamet består af otte pædagogiske ledere og en klyngeleder. Samarbejdet er velfungerende, og vi samarbejder tæt om at fremme og vedligeholde en høj pædagogisk faglighed i vores enheder. Der er forskellige udvalg på tværs i klyngen, bl.a. udvalg for sprogansvarlige og for faglige fyrtårne.

Kan du genkende dig selv i ovenstående profil, og ønsker du at bidrage aktivt til udviklingen af det pædagogiske arbejde og det gode børneliv i Rosenvang? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Det er vigtigt for os at finde et godt match, så tøv ikke!

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. september 2024 eller snarest muligt. Du ansættes i Københavns Kommunes børne- og ungdomsforvaltning. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller hvis du har lyst til at kigge forbi til en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Katja Feraren 2180 0693. Hvis du har lyst til at tale med en kommende kollega, kan du ringe til børnehaven på 2339 4589/2339 2605. Du er også velkommen til at orientere dig på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024