Engageret pædagog til Rosenvængets Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe et godt og lærerigt børneliv, hvor læring og pædagogik går hånd i hånd?

Rosenvængets Skole søger en engageret og velfunderet pædagog til en arbejdsplads med stor frihed og en stærk holdånd. Læring og pædagogik går hånd i hånd, når vi i teams med både pædagoger og lærere hver dag prøver at gøre eleverne så socialt og fagligt dygtige som overhovedet muligt. Vi søger en pædagog til vores indskoling.

Vi tror på, at børn gør det godt, hvis de kan – ikke, hvis de vil. Så vores kerneopgave er at skabe rammerne for, at de kan gøre det godt.

Skolen hører til Københavns Kommunes Kategori 3 specialskoler. Målgruppen er elever inden for normalområdet, men med forskellige funktionsnedsættelser inden for autismespektret og ADHD. Skolen fungerer som et helhedstilbud hvor to-tre lærere og en-to pædagoger udgør et samlet team omkring hver enkelt børnegruppe.

Vi finder stor værdi i at se undervisning, sociale aktiviteter og leg i sammenhæng. Hverdagen er alsidig og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov ved individuel tilrettelæggelse, hvad angår faglige krav såvel som udviklingen af elevernes sociale færdigheder. Vi arbejder TEACCH-inspireret, hvor struktureret og visualiseret pædagogik fungerer side om side.

Vi arbejder i tætte og forpligtende teams og vægter også det gode forældresamarbejde højt. Som pædagog på skolen vil du have 4,5 timers fleksibel forberedelsestid hver uge. Du får et specialtillæg og fleksibilitetstillæg udover din grundløn.

Skolen er åben kl. 07-16.30, hvor pædagogerne skiftes om at åbne og lukke.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads med store udviklingsmuligheder og højt til loftet
  • nærværende ledelse
  • et miljø med højt ambitionsniveau og tværfaglige indsatser, der understøtter børnenes udviklingspotentiale
  • muligheder for at udleve og udvikle faglige ambitioner
  • en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet sættes på dagsordenen og tages alvorligt
  • fantastiske kollegaer og et stort kollegialt sammenhold på tværs af hele huset og i faggrupper

Vi forventer, at du

  • er pædagoguddannet
  • er udviklingsorienteret og kan sætte gang i pædagogiske aktiviteter for børn i et fritidstilbud
  • er god til at samarbejde tværfagligt og struktureret omkring særlige indsatser
  • er positivt indstillet over for et tæt forældresamarbejde
  • gerne har viden og erfaring med at arbejde med børn indenfor autisme- og ADHD-området

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og i henhold til Ny Løn. Stillingen er på 37 timer ugentlig med tiltrædelse den 1. september 2024.  Ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Ønsker du yderlig information, beder vi dig kontakte KKFO-leder Marie Bjerre på 2489 3611.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og referencer fra tidligere beskæftigelse.

Søg via linket senest mandag den 8. juli 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 10. juli.