Engageret pædagog til mellemtrinnet på skole- og dagbehandlingsinstitutionen Frederikshøj

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en engageret pædagog til mellemtrinnet på skole- og dagbehandlingsinstitutionen Frederikshøj.

Vær med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Vi arbejder for at finde alternative veje til at undervise og skabe udvikling for børn, som er meget lidt skoleparate og bygge bro til verden omkring dem.

Om Frederikshøj– et tilbud, der skal sikre det gode børneliv
Frederikshøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution i Vanløse, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort fokus på skolegang og personlig udvikling. Vi er en ambitiøs og visionær institution, der har et klart mål om at gå nye veje i samarbejde med børnene, de unge og deres netværk for sammen at skabe bedre muligheder for udvikling og uddannelse.

Vores målgruppe er børn og unge i skolealderen med udsathed og sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder. Flere af børnene har udadreagerende adfærd og diagnoser indenfor det psykiatriske område såsom ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser.

Om stillingen – skab de gode rammer for børnene i skolen
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med børn på mellemtrin og være en aktiv medspiller i den fortsatte udvikling. I tæt samarbejde med dine kollegaer skal du skabe en skoledag for børnene, hvor der både er fokus på læring, behandling og livsduelighed. En dag om ugen arbejder vi med udeskole, og du skal have mod på at lave aktiviteter i naturen, og turde tænke pædagogiske aktiviteter i en bevægelsesramme.

Din rolle er derfor både at støtte børnene i undervisningen, og skabe alternative løsninger for deres læring i andre arenaer end klasserummet. Alt dette i tråd med børnenes behandlingsmål og institutionens behandlingsretning.

Vi kan tilbyde et job i et miljø bestående af spændende tværprofessionelt samarbejde mellem pædagoger, lærere, psykolog, socialrådgivere og teknisk/administrativt personale.

Grundet målgruppens udadreagerende adfærd, skal du være klar til et job, som er præget af uforudsigelighed og som kræver at man møder mentalt parat på arbejde hver dag.

Din profil

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet pædagog. Anden relevant baggrund kan også komme i betragtning, men vil i så fald aflønnes efter LFS overenskomst.
  • har erfaring med at samarbejde med børn og unge, som vokser op i udsatte familier, hvor der fx er omsorgssvigt, psykisk sygdom, vold i nære relationer eller misbrug

Kørekort er et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads vi er stolte af – her har vi holdånd, og her er det sejt at lære.
  • en fagligt ambitiøs personalegruppe med et tæt arbejds- og læringsfællesskab.
  • et stærk, trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden.
  • en skole med særligt fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring.
  • en skole, hvor et udvidet forældre/familiesamarbejde fylder meget.
  • en skole med særlig fokus på inklusion, både fysisk, socialt og fagligt.
  • kontinuerligt fokus på efteruddannelse med løbende undervisning og træning i relevante behandlingsmetoder.

Frederikshøj ligger på Primulavej, 2720 Vanløse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at kigge forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Falk Jensen på 2381 7658, alternativt til afdelingsleder Jonas V. Overgaard på 2363 7784.

Frederikshøj hører organisatorisk til i Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP)/Borgercenter Børn og Unge (BBU) i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Centret består af syv specialiserede dagbehandlings- og døgntilbud for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske behandlingsbehov.

Søg via linket senest onsdag den 4. september 2024
Der afholdes samtaler den 9. september på Frederikshøj.

Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.