Engageret pædagog med høj faglighed til dagbehandlingsskolen Solbakkens afdeling i Emdrup

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Er du fleksibel og kan arbejde selvstændigt?
Er du anerkendende og inkluderende?
Har du viden om eller lyst til at arbejde med en mentaliserings baseret tilgang?
Har du lyst til at blive en del af en velfungerende dagbehandlingsskole, hvor det enkelte barns faglige udvikling og behandling løftes i mindre tværfaglige teams?

Så er stillingen som pædagog hos os på Solbakken, måske lige noget for dig.

Om Solbakken
På Solbakken skole- og dagbehandlingsinstitution skaber vi hver dag trivsel for eleverne i et meningsfuldt arbejde, hvor du kan sætte dit præg sammen med dine kollegaer, som foruden pædagoger og lærere består af socialrådgivere, psykologer, koordinator og ledelse.

Solbakken er pt. fordelt på to matrikler, men det forventes, at vi sammenlægges på matriklen i Valby i skoleåret 2026-27. Eleverne er fra 0.-6 klasse på vores afdeling i Valby, mens udskolingseleverne går på vores afdeling i Emdrup. På vores afdeling i Emdrup er eleverne delt op i to grupper med op til 15 elever i hver gruppe.

I behandlingsarbejdet på Solbakken tager vi udgangspunkt i et helhedssyn, hvor fokus ligger på den enkelte elevs personlige udvikling, sociale kompetencer, skolegang og trivsel i familien. Vi lægger vægt på at skabe et trygt, forudsigeligt og struktureret miljø for at skabe de bedst mulige rammer for den enkelte. Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper, neuroaffektiv- og mentaliseringsbaseret tilgang, Low Arousal og bruger elementer fra AART, KAT og har løsningsfokuserede samtaler med familierne.

Målgruppe
Solbakkens målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 6-17 år, som:

  • kognitivt befinder sig på et niveau inden for eller tæt på normalområdet
  • har sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, der bl.a. kan vise sig ved skolevægring, indesluttethed, kravafvisende adfærd og store udfordringer med at fungere i fællesskaber
  • er psykisk udfordrede, hvilket bl.a. kan vise sig ved angst, depressive symptomer, følelsesmæssige udsving og selvværdsproblemer
  • kan være diagnosticeret med fx ADHD, ADD, OCD, angst, skolevægring, Tourettes syndrom, tilknytningsforstyrrelse eller forstyrrelser indenfor autismespektret
  • har behov for et intensivt, fleksibelt og individuelt tilrettelagt socialpædagogisk behandlingstilbud og vidtgående specialundervisning

Vi søger en ny kollega, som

  • er uddannet pædagog
  • er pædagogisk velfunderet og kan omsætte teori til praksis
  • er god til at samarbejde bredt både med professionelle og familier/netværk
  • er forandringsvillig, fleksibel og trives med at navigere i en kompleks hverdag
  • kan skabe tydelige rammer og holde strukturen i et velfungerende specialskolemiljø
  • har lyst og overskud til at yde en særlig indsats for en udsat og sårbar målgruppe

Vi tilbyder

  • et spændende arbejde med mange alsidige opgaver og inspirerende tværfagligt samarbejde
  • løbende supervision og mulighed for kompetenceløft samt særligt tilrettelagte kurser/uddannelse
  • dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for elevernes udvikling og trivsel, og som har et godt socialt og kollegialt arbejdsfællesskab
  • et arbejde, hvor du får mulighed for at udvide din psykiatriforståelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. oktober 2024. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest og referencer.

Yderligere oplysninger
Henvendelse kan ske til pædagogisk afdelingsleder Yvonne Møller Henriksen på 2490 0040 eller institutionsleder Helle Eggers Poulsen på 2036 2240. Læs mere om Solbakken og CSP Børnesocialpsykiatri her.

Søg via linket senest onsdag den 21. august 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet. Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.