Engageret og udadvendt praktiker som konsulent til offentlige affaldsløsninger i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Trives du i krydsfeltet mellem at være problemknuser i den daglige drift samtidig med, at du forholder dig til de overordnede målsætninger på affalds- og ressourceområdet i København, så er stillingen som konsulent til offentlige affaldsløsninger lige dig.

Om jobbet
I København har vi en målsætning om, at 70 % af alt husholdningsaffaldet skal genanvendes. Dette sker primært via sortering tæt ved ejendommen, men i de senere år er der kommet endnu flere løsninger til, der også understøtter sortering, når københavnerne færdes ude i byen – nemlig nærgenbrugsstationerne og de offentlige sorteringspunkter. I forbindelse med at disse affaldsløsninger udbredes mere og mere, følger der også en række nye opgaver med, der skal løses af kyndige praktikere, der elsker at slukke ildebrande samtidig med, at man har øje for, hvordan lignende ildebrande undgås fremover.

Konsulentteamet er sammensat af en masse forskellige fagligheder, og det er kendetegnende for teamet, at der sker en høj grad af erfaringsudveksling på daglig basis – på kryds og tværs af opgaver. Netop vores forskellighed i baggrund og erfaring er en kæmpe styrke, når det drejer sig om at finde gode løsninger på til tider lidt vanskelige opgaver i byen – ude i virkeligheden.

Selvom vi har forskellige opgaver i det daglige, har vi et stort fælles mål: at sikre at københavnerne oplever høj kvalitet i deres affaldsindsamling, og at de får en god kundeservice, når de henvender sig til os.

Om dig
Du har måske erfaring med håndtering af affald, arbejdet med offentlig administration og drift, været selvstændig eller prøvet noget helt fjerde, hvor du dagligt har skulle jonglere borgernes behov op mod nogle overordnede mål og retningslinjer. Du har en rigtig god fornemmelse for, hvordan man møder folk i øjenhøjde og hurtigt får opbygget tillid hos alle, så i sammen via dialog kan finde frem til de rigtige løsninger. Du kan omsætte tal, systemer og informationer på papir til en gangbar løsning, der kan fungere i virkeligheden – selvom det både kan være komplekse informationer og vanskelige forhold, der skal gå op i en højere enhed med en god og ambitiøs affaldsløsning som resultat. Du forstår, at vi skal arbejde effektivt, så vi hjælper så mange københavnere som muligt, og du bliver nemt fortrolig med forskellige IT-systemer. Og endelig har du forståelse for – og respekterer – at aftalte procedurer, arbejdsgange og forvaltningsloven er rammer, som vi alle skal efterleve.

Herudover er det et plus, hvis du

  • kan arbejde systematisk og struktureret
  • har erfaring med drift af offentlige sorteringspunkter og komplekse affaldssystemer
  • kender til affaldsområdet
  • har humor

Om os
Enheden Affaldshåndtering består af godt 40 medarbejdere, der understøtter affaldsindsamlingen i København og implementering af projekter i kommunens ressource- og affaldsplan. Vi er en enhed, hvor der er højt til loftet, god stemning, og hvor du vil opleve en stor grad af frihed under ansvar i forhold til den daglige opgaveløsning. Vi taler åbent om tingene og ved, at vi alle skal bidrage til at skabe og bibeholde en god arbejdsplads. Og så er vi topengagerede, når det drejer sig om at levere god kundeservice og understøtte og sikre, at København når sine ambitiøse mål på ressource- og affaldsområdet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst og i øvrigt efter forhandling med den faglige organisation. Vi har 37-timers arbejdsuge inkl. frokost, og vi har flextid.

Ansættelsesstedet er Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Affald og Ressourcer, Njalsgade, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Beth Magnussen på 4041 3340 eller teamkoordinator Anna Kenny på 2448 0254.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og anden relevant dokumentation.

Søg via linket senest søndag den 8. september 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.