Engageret og energisk køkkenmedarbejder til daginstitutionen Humlehuset

Søg jobbet

Drift og service
Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Synes du, at det er super spændende at lave hjemmelavet, varieret og velsmagende mad til børn? Så læs med her

Arbejdstiden udgør 30-35 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt. 

Du vil have din daglige gang i daginstitutionen Humlehuset. Her vil du indgå i samarbejdet med køkkenlederen om at lave mad til 124 børn i alderen fra 0-6 år og 26 voksne.

Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 6.45-17.00.

Som køkkenmedarbejder i Humlehuset kommer du primært til at arbejde med

  • at forberede morgenmad og formiddagssnack
  • at lave frokost og eftermiddagsmåltider
  • opvask og rengøring i køkkenet

Hvad forventer vi af dig?

Du er lige den person, vi mangler, hvis du

  • synes, at det er super spændende at lave hjemmelavet, varieret og velsmagende mad til børn
  • kan holde styr på hygiejnen og de ernæringsmæssige retningslinjer
  • i køkkenet evner at arbejde tæt sammen med det pædagogiske personale om vores værdier, som er nysgerrighed, mad-mod og fællesskab
  • er mødestabil, robust, fleksibel og initiativrig
  • besidder gode samarbejdsevner, ordenssans og overblik
  • kan planlægge og strukturere dit arbejde i samarbejde med køkkenlederen
  • har it-kendskab på brugerniveau
  • kan være i køkkenet på egen hånd ved ferie og sygdom hos kollega

Vi tilbyder dig

  • et køkken med en økologisk og primært pescetarisk madprofil
  • et køkken, hvor du får mulighed for at byde ind med dine madkompetencer og interesser
  • 150 børn og ansatte, der hver dag er sultne og glæder sig til, hvad der er på menuen
  • en stor og blandet personalegruppe, som du hver dag vil have kontakt til
  • hårdt arbejde, masser af motion og gode grin

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelse hurtigst muligt. 

Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante udtalelser.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Johansen på 2764 8180 (mobil).

Søg via linket senest fredag den 4. oktober 2024 
Vi holder samtaler løbende.