Engageret miljøkontrollør til skadedyrsenheden i Københavns Kommune

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sikre en tryg og indbydende by for københavnerne? Har du erfaring inden for skadedyrs-, kloak- eller byggeanlægsområdet? Og er der en detektiv gemt i maven på dig?

Skadedyrsenheden i Københavns Kommune søger en engageret miljøkontrollør til at hjælpe hovedstadens borgere og erhvervsdrivende.

Hvis det lyder som noget for dig så søg stillingen som miljøkontrollør i vores skadedyrsenhed i Teknik- og Miljøforvaltningen i København Kommune.

Om jobbet
I skadedyrsenheden sætter vi en ære i at hjælpe københavnerne og erhvervsdrivende. Vi hjælper med at finde årsagen til, at rotter eller andre skadedyr kommer, og vi hjælper med at få løst problemet. Det gør vi med vores faglige indsigt og et helhedsblik på problemet.

Som miljøkontrollør vil dine primære arbejdsopgaver bestå i at bekæmpe rotter ved at

  • køre ud til borgere, restauratører eller andre, der har brug for hjælp til at bekæmpe skadedyr og undersøge problemet og rådgive i rottesikring og forebyggelse
  • føre digital sagsbehandling i forbindelse med dine tilsyn

Hvem er du?
Det er en fordel, at du er autoriseret til rottebekæmpelse, men det er ikke et krav. Vi tilbyder som en del af ansættelsen et kursus, som autoriserer dig som miljøkontrollør. 

Du har derudover

  • kendskab til bygge- og anlægsforhold – f.eks. som bygningshåndværker eller lignende
  • erfaring eller kendskab til TV-inspektion af kloakker og kloakker i almindelighed
  • kørekort til almindelig bil
  • IT-færdigheder på brugerniveau til sagsbehandling
  • sproglige færdigheder til at formulere dig på dansk i både skrift og tale
  • kendskab til mundtlig engelsk
  • lyst til indgå i vores vagtteam hvis nødvendigt

Du skal varetage dele af dine arbejdsopgaver på kontoret og dele ude hos vores borgere. Det er derfor vigtigt, at du er god til at tilrettelægge din dag og følge opgaverne til dørs såvel praktisk som administrativt. Det skriftlige og administrative arbejde udgør ca. mellem halvanden og tre timer dagligt.

Du bliver en del af

  • et fagligt stærkt hold på 22 medarbejdere, der deler det samme engagement omkring at holde rottebestanden nede i vores by og yde en god service
  • et godt kollegialt sammenhold med en humoristisk og uformel omgangsform, hvor vi sparrer og hjælper hinanden i det daglige
  • en organisation, der både har fokus på god ledelse og på at sikre gode udviklings- og uddannelsesmuligheder for sine medarbejdere

Vi tilbyder
Du får en attraktiv arbejdsplads, der skaber rammerne for, at vi har en god balance mellem privat- og arbejdsliv, herunder

  • fastansættelse med 37 timers arbejdsuge inkl. frokostpause
  • moderne kontorfaciliteter på Kraftværksvej 25 med gode parkeringsmuligheder
  • mulighed for løbende at uddanne dig gennem kurser udbudt i Teknik- og Miljøforvaltningen
  • en attraktiv pensionsordning
  • løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for miljøkontrollører

Om os
I skadedyrsenheden varetager vi bekæmpelsen af rotter og andre skadedyr i kommunen i bl.a. beboelsesejendomme.

Skadedyrsenheden er en del af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold, som består af 800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre københavnerne en ren, grøn og indbydende by på konkurrencedygtige vilkår.   

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 

Da vi kommer som myndighedspersoner i private hjem, skal du være indforstået med at fremvise en straffeattest.

Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. december 2024 og gerne før, hvis det er muligt. 

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kjeld Christensen på 6124 9465 eller miljøinspektør Kim Maimann på 3366 5820.

Søg via linket senest mandag den 7. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 11. oktober 2024.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.