Engageret lærer til Jacobs Skole for udsatte børn og unge

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Vær med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for børn og unge med sociale, psykologiske og psykiatriske vanskeligheder.

På Frederikshøj afdelingen Jacobs Skole arbejder vi for at finde alternative veje til at undervise de unge.

Frederikshøj – et tilbud, der skal sikre det gode børneliv
Frederikshøj er en skole- og dagbehandlingsinstitution, som er kendetegnet ved høj faglighed og stort fokus på skolegang. Frederikshøj har seks afdelinger, hvor Jacobs Skole er den ene.

Personalegruppen er bredt tværfagligt sammensat og består af pædagoger, lærere, psykolog, socialrådgivere, afdelingsledere, institutionsleder m.fl. Vi har et klart mål om at gå nye veje i samarbejde med børnene, de unge og deres netværk for sammen at skabe bedre muligheder for udvikling og uddannelse.

På Frederikshøj tror vi på, at alle børn gør det bedste de kan, og at de har potentiale for at udvikle sig i en positiv retning. Vi tager det professionelle ansvar dybt alvorligt og forsøger at skabe en meningsfuld hverdag.

Målgruppen på afdelingen Jacobs Skole er unge i 6.-10. klasse med komplekse psykiatriske problemstillinger, som har behov for specialiseret socialpsykiatrisk behandling.

Kognitivt befinder de unge sig indenfor eller tæt på normalområdet. Målgruppen er kendetegnet ved unge, der gerne vil gå i skole men ikke har magtet det grundet deres psykiatriske problemstillinger. Hovedparten af de unge bor på døgninstitutionen Jacob Michaelsens Minde, men vi modtager også unge fra de omkringliggende døgninstitutioner.

Frederikshøj er et tilbud under Center for Socialpædagogik og Psykiatri (CSP), som er en del af Københavns Kommunes socialforvaltning. Du kan læse mere om os her.

Vi tilbyder

  • en skole, vi er stolte af – her har vi holdånd, og her er det sejt at lære
  • et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden
  • et samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere
  • en skole med særligt fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring
  • et stærkt og trygt arbejdsmiljø

Derudover har vi kontinuerligt fokus på efteruddannelse med løbende undervisning og træning i relevante behandlingsmetoder.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer med lyst til at tænke læring bredere end traditionel skole, og som kan finde nye veje til at undervise eleverne
  • er motiveret for at arbejde indenfor specialområdet med elever med psykiatriske udfordringer
  • kan arbejde med elevernes følelsesmæssige og sociale udvikling samt deres læring
  • er motiveret for at arbejde tværfagligt
  • kan undervise i de almene skolefag i udskolingen og fører de unge til eksamen

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer forud for ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Frederikshøj afdeling Jacobs Skole ligger på Aggersvej i Skodsborg. Læs mere her Børn og unge | Socialjob (kk.dk).
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Simone Neesgaard Jespersen på 5148 2958 eller afdelingsleder Jonas Voldstedlund Overgaard på 2363 7784.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 13. august 2024
Vi afholder samtaler mandag den 19. august.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.