Engagerede fysioterapeuter, der brænder for at arbejde med genoptræning til Center for Genoptræning Amager

Søg jobbet

Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger to fysioterapeuter til Center for Genoptræning Amager, som brænder for at levere en helhedsorienteret, sammenhængende og målrettet indsats sammen med borgeren.

Center for Genoptræning Amager tilbyder genoptræning efter Sundhedsloven og Serviceloven og har tilknyttet både fysio- og ergoterapeuter.

Dine opgaver i Center for Genoptræning Amager vil være varetagelse af ambulant genoptræning.

Genoptræningsopgaverne er mangfoldige, og kan bestå både af individuelle forløb og holdtræning. Udgangspunktet for indsatsen, både for individuelle forløb og holdtræning, er de aktiviteter, som borgerne har givet udtryk for i deres målsætning. Der trænes i borgerens eget hjem/nærmiljø eller i vores lokaler.

Du skal arbejde med inddragelse af borgernes ønsker for forløbet og sætte mål i samarbejde med borgerne. Herudover skal der ske en vurdering af borgerens genoptræningspotentiale samt behovet for f.eks. hjælpemidler og andre indsatser.

Du skal arbejde tværfagligt og sætte din egen faglighed i spil både i sundhedshuset og på tværs af organisationer. Dette gør du både mundtligt, men også i vores journalsystem Cura, hvor vi deler journalen med vores samarbejdspartnere.

Den primære opgavevaretagelse vil være genoptræning af ortopædkirurgiske opgaver efter fraktur og/eller operation, samt genoptræning af funktionsnedsættelser pga. af skadeproblematikker.

Kendetegnet for mange af borgerne i vores hus er geriatrien og den kompleksitet, der følger med. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse dette og også kan varetage almene funktionsnedsættelser inden for dette felt.

Desuden varetager vi opgaver vedrørende kontinens og artrose.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer. Vi prioriterer at være fælles om opgaverne og forventer derfor, at du kan sætte sig selv i spil og er aktivt deltagende i at få en daglig drift til at glide.

Vi vægter trivsel på arbejdspladsen højt og har stor fokus på faglighed og borgerinddragelse. 

Der er ikke langt fra medarbejder til teamleder, og vi værdsætter den fælles dialog om borgerne, forløb og arbejdsdagen.

Når man er fysioterapeut i Center for Genoptræning Amager vil man i væsentlig grad have indflydelse på egen kalender og planlægning af sine dage. Det er derfor vigtigt at have overblik og evnen til at omstille sig i forhold til opgaver og tid.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig sparring omkring opgaver, både kollegaer og leder imellem i et fælles ønsket om at understøtte den daglige drift til borgernes bedste.

Det praktiske
Er du interesseret og vil du vide mere om stillingerne, kan du ringe til teamleder Søren Jensen på 2934 5866 eller teamleder Monica på 5136 9944 mobil/3530 2070 hovednummer.

Begge stillinger er faste stillinger på 37 timer om ugen. Tiltrædelse tidligst den 1. september 2024.

Løn og arbejdsvilkår er efter gældende overenskomst.

Søg via linket senest mandag den 15. august 2024
Vi afholder samtaler onsdag den 21. august 2024.