Eneansvarlig køkkenmedarbejder til den integrerede daginstitution Stjerneskuddet

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du passioneret omkring økologisk og sund mad? Og ønsker du at gøre en forskel for børn i alderen 0-6 år?

Vi søger en engageret, kostfaglig medarbejder, der selvstændigt kan stå for køkkenet i Stjerneskuddet. Du vil få ansvaret for at planlægge og tilberede daglige måltider til vores 68 børn fordelt på fire stuer.

Om jobbet
Som vores nye køkkenmedarbejder skal du hver dag producere

  • morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til børnene
  • menuer, der er ernæringsrigtige, klimavenlige og lavet fra bunden

Du vil have det fulde ansvar for køkkenet, herunder

  • menuplanlægning, bestilling af varer og egenkontrol
  • opfølgning på regler fra Fødevarestyrelsen
  • opvask og rengøring af køkkenet og modtagelse og opbevaring af varer

Vi er en del af Klynge BV F, hvilket giver dig mulighed for at indgå i et køkkennetværk med klyngens øvrige køkkenansvarlige.

Vi søger dig, der

  • har en relevant faglig uddannelse inden for kost og ernæring
  • kan lave sund, klimavenlig og varieret mad til børn i alderen 0-6 år
  • har erfaring med allergivenlig kost
  • har flair for menuplanlægning og kan arbejde selvstændigt
  • kan bruge it-systemer til varebestilling og varemodtagelse
  • er fleksibel, positiv og samarbejdsorienteret i forhold til både kolleger og ledelse med henblik på at understøtte den overordnede pædagogiske opgave
  • har styr på egenkontrol, hygiejne og dokumentation
  • forstår og taler dansk
     

Vi tilbyder

  • indflydelse på dit eget arbejde og mulighed for at bidrage kreativt til menuen
  • gode samarbejdsrelationer med positive og engagerede kolleger og ledelse
  • en stilling på 37 timer om ugen med arbejdstid mandag-torsdag kl. 7.00-15.00 og fredag kl. 7.00-14.30

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattester og referencer i forbindelse med ansættelsen. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt herefter.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.