Ekstra medhjælpervikarer der har lyst til leg, læring og faglig udvikling i Børnehuset Vesterbro
Som en del af vores vikarbudget og med de tilførte minimumsnormeringer søger vi to medarbejdere, der ansættes som faste vikarer på månedsløn med delvis kendt tjenesteplan. Den ene stilling er på 30 timer om ugen og den anden på 10 timer om ugen.
Vores lille hus har 42 vidunderlige vuggestuebørn og en børnehave med 66 skønne børn. Stillingerne er i vores vuggestue, men du ansættes til huset og forventes både at kunne og have lyst til også at arbejde i børnehaven.
Børnehuset Vesterbro er en kommunal daginstitution fra 0-6 år på Vesterbro. Vi er del af Børnefortællingen i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E, som er en velfungerende klynge med fokus på faglig udvikling, god økonomi og et godt arbejdsmiljø. Børnehuset ligger på Vesterfælledvej 75 og 79 lige overfor Carlsberg Byen. Vuggestuen og børnehaven ligger fysisk adskilt med hver deres legeplads på hver deres matrikel, så vi kan skabe en lille vuggestue og en lille børnehave med masser af nærvær og kendskab til børnegruppen i hverdagen.
Børnehuset har 27 faste medarbejdere, 24 pædagogiske medarbejdere (vi er fast fire på hver stue i vuggestuen og ekstra på grund af minimumsnormeringerne), to i køkkenet og en pædagogisk leder.
For os handler det om at skabe 'byens bedste børneliv', en dagligdag, der skal være præget af nærværende og engagerede voksne, der har lyst til leg og læring sammen med børnene. Vi tror på, at god pædagogik skabes gennem en forberedt, struktureret og didaktisk tilgang, så der er plads til det spontane, samt fordybelse og nærvær i hverdagen med børnene.
Vi søger medhjælpere, der
- kan arbejde med anerkendende fællesskaber, hvor der er plads til den enkelte og fællesskabet
- har lyst til at være en del af et godt og stærkt arbejdsfællesskab, og vil være en del af en personalegruppe, hvor dagligdagens muligheder og udfordringer mødes med en positiv indstilling og fast fokus på det gode børneliv
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø med plads til grin i hverdagen og gode kollegaer
- et stærkt pædagogisk fagligt miljø og plads til at øve sig
- en klynge med fokus på at fastholde, udvikle og tiltrække dygtige medarbejdere
- et skønt og engageret forældreråd samt en forældregruppe, der sammen med personalet arbejder fokuseret for det gode børneliv
- gode fysiske rammer og et nærområde med rigtig mange muligheder
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Lise Højlyng på 24 96 98 76/lisewh@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 15. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 47.