EAT-bodmedarbejder hos EAT-skolemad
Kendetegner stor selvstændighed dig, og er du interesseret i at arbejde med lækker økologisk skolemad, hvor du i samspil med skolebørn skal lægge sidste hånd på maden?
Hvis ja, så er du måske den, vi søger som bodmedarbejder.
Om arbejdet i en eat-bod
EAT-skolemad produceres i vores centralkøkken og bliver leveret ud på skolerne, hvor det er bodmedarbejderens opgave i EAT-boden at færdigtilberede, anrette og pakke maden til tiden. Noget af arbejdet gennemføres i samarbejde med en lærer/pædagog og elever fra udskolingen. Supportteamet hos EAT er altid til rådighed med hjælp.
Vi søger en bodmedarbejder, der skal
- kunne arbejde meget selvstændigt og med stor ansvarsfølelse
- trives med at arbejde alene det meste af tiden
- have erfaring med håndtering af fødevarer
- være mødestabil
- kunne bevare det gode overblik
- kunne finde glæde i at arbejde med økologisk mad tilpasset de officielle ernæringsanbefalinger
I det daglige arbejde med EAT-skolemad skal du
- være i stand til at læse og følge en guide
- kunne arbejde og kommunikere med børn på en motiverende og inkluderende måde
- have sans for at maden anrettes indbydende samt have flair for orden og organisering
- kunne varetage ansvaret for egenkontrol – hvis ikke du har certificeret hygiejnebevis, tilbyder vi det under din oplæring
- have it-kendskab på almindeligt brugerniveau
Løn- og ansættelsesforhold
Du vil gennemgå grundig oplæring, inden du får ansvaret alene i boderne.
Den ugentlige arbejdstid er 25 timer i tidsrummet 8.00-13.00.
Stillingen kræver ingen uddannelse, hvorfor du vil blive ansat efter overenskomst for ikke-faglærte køkkenmedhjælpere (FOA). Du arbejder 200 dage om året og følger skolernes ferie. For din løn betyder det helt konkret, at du ansættes på lønbrøk, hvor din løn udgør 90,38% mod 100 % for en helårsansat, så du får det samme i løn hver måned hele året.
Lyder det som noget for dig?
Du kan læse mere om EAT på vores hjemmeside www.eat.kk.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Tina Lindberg Faurby på 21 44 10 30 og Katrine Uhrt på 29 17 81 51.
Sammen med din motiverede ansøgning bedes du vedhæfte dit cv.
Søg via linket senest fredag den 21. februar 2025