Dygtige specialarbejdere til at sikre rene og trygge toiletbesøg i København

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sikre en ren og indbydende by for københavnerne? Er du en rutineret chauffør, og kan du lide et job under åben himmel midt i byens liv og puls?

Så bliv vores nye kollega i enheden Toiletter under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Vores enhed er en del af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR), hvor vi sammen sikrer en ren, grøn og indbydende by for københavnerne på tværs af byen.

I enheden Toiletter søger vi et antal kolleger til fastansættelse til rengøring af byens ubemandede toiletter og pissoirs i enten morgen-/dagtimer eller eftermiddags-/aftentimerne.

Om jobbet
Som specialarbejder i vores enhed bliver du en del af et fællesskab, som sikrer rene og trygge toiletbesøg på byens offentlige toiletter beliggende i gader, på pladser, i parker og ved strande.

Hovedparten af dit arbejde vil bestå i at køre toiletbil mellem de forskellige toiletter, som også skal rengøres, men andre forefaldende opgaver vil forekomme. Du vil arbejde på en flekstidsaftale i tidsrummet enten kl. 04.00-17.00 eller kl. 13.00-02.00 i gennemsnit 37 timer ugentligt og med weekendarbejde.

Vi søger:

  • 1-2 kolleger til fastansættelse i tidsrummet kl. 04.00-17.00 fra den 1. oktober/1. november 2024 eller snarest derefter
  • 2-3 kolleger til fastansættelse i tidsrummet kl. 13.00-02.00 fra den 1. oktober/ 1. november 2024 eller snarest derefter

Hvem er du?
Det er en betingelse, at du

  • er i besiddelse af kørekort minimum B, og at du er en rutineret chauffør
  • kan benytte tablet, smartphone samt PC, herunder mail på brugerniveau
  • taler, skriver og forstår dansk

Derudover forventer vi, at du

  • kan arbejde selvstændigt og teamorienteret
  • ikke er sart
  • er serviceorienteret og trives med at færdes blandt mennesker, mens du arbejder
  • er mødestabil samt kvalitets- og ansvarsbevidst både ift. de daglige opgaver og ift. materiellet
  • er indstillet på at indgå i en turnusplan, der omfatter weekendarbejde i et givent interval

Rengøringserfaring er en stor fordel, men ikke et krav, da du vil få instruktion og oplæring.

Du bliver en del af

  • et stærkt hold af medarbejdere, som deler det samme engagement omkring at holde byen ren og indbydende samt at yde en god service.
  • en dynamisk arbejdsplads, som aldrig står stille, og hvor vi hele tiden arbejder sammen om at tilpasse vores service til byens behov og udvikling.  
  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder i selvkoordinerende teams, og arbejdsdagen udføres med frihed under ansvar
  • en stor arbejdsplads med mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver, og hvor du samtidig kan være med til at udvikle vores services og løsninger.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdspladsen er i enheden Toiletter, som har mødested i Herjedalgade 3, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, kan du kontakte enhedschef Josefine Fridlund på 2715 8511 på hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 12.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Du bedes angive, hvilken en af stillingerne, du er interesseret i.

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.