Dygtig rengøringsassistent til fast stilling i Lions Neurocenter

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Har du lyst til at skabe gode omgivelser for beboere med erhvervet hjerneskade?
Lions Neurocenter søger en dygtig rengøringsassistent til en fast stilling, hvor du bliver en del af et velfungerende team, der har fokus på at skabe gode rammer for vores borgere og i centret.

Arbejdsopgaver
Som rengøringsassistent hos Lions Neurocenter får du ansvar for at udføre rengøringsopgaver på centrets fællesarealer, køkkener og toiletter. Du skal også rengøre borgernes boliger, afløse i vaskeriet og gøre rent ved omklædning og varmtvandsbassin. Dine arbejdsopgaver vil omfatte

  • tørring og støvsugning af gulve
  • vask af overflader med miljøvenlige rengøringsmidler
  • oprydning og sortering af affald i henhold til gældende regler
  • rengøring af køkkener og toiletter med fokus på hygiejne og sikkerhed
  • vaskning af beboernes tøj med professionelt vaskeudstyr
  • rengøring ved omklædning og varmtvandsbassin

Kvalifikationer
Vi forventer, at du kan tale dansk, har erfaring med rengøring, er en god samarbejdspartner og er tillidsvækkende og ansvarsfuld.

Vi tilbyder

  • et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
  • en vigtig rolle, hvor du dagligt gør en forskel for vores borgere
  • mulighed for udvikling og at blive en del af et stærkt team

Om Lions Neurocenter
Vi er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Med 71 døgnpladser og et dagtilbud for både interne og eksterne borgere har vi en stærk tværfaglig profil blandt både ledelse og medarbejdere. Læs mere om os her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer om ugen i tidsrummet kl. 07-13.00 på hverdage. Tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte HR-chef June Hartmann på 60 61 50 03.

Søg via linket senest fredag den 25. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.