Dygtig og udviklingsorienteret sekretær til Center for Specialundervisning for Voksne (30 t/uge i vikariat på 3 mdr.)
Søg jobbet
Center for Specialundervisning for Voksne, CSV, i Københavns Kommune søger en dygtig sekretær til en vikarstilling på 30 timer fordelt på 5 dage om ugen i tre måneder
CSV har ca. 100 medarbejdere, som samarbejder om det pædagogiske tilbud i Københavns Kommune til voksne med hørevanskeligheder, sprog- og talevanskeligheder, erhvervet hjerneskade, synsvanskeligheder, psykiske vanskeligheder og udviklingshæmning. Desuden driver CSV en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. CSV har to afdelinger (Amager og Brønshøj). Stillingen er aktuelt på Amager.
Hovedopgaver
- Administrative sagsbehandleropgaver for 1-3 af CSV's fagområder (journalisering, visitation, planlægning mv.
- Receptionsbetjening (modtagelse af borgere, telefonomstilling mv.)
- Øvrige administrative opgaver
Vi forventer, at du
- har en kontoruddannelse eller tilsvarende
- har gode skriftlige kompetencer – herunder at du kan formulere dig kort og præcist
- er fortrolig med office-pakken og IT-værktøjer
- både er selvstændig og en holdspiller, da du også vil skulle indgå i et team
- kan lide at have mange bolde i luften og kan håndtere afbrydelser i løbet af dagen
- har overblik både i forhold til de opgaver, som du er i gang med, og de opgaver, som venter
- har lyst til at fordybe dig i et eller flere fagområder
- har gode idéer og er udviklingsorienteret ift. udvikling af de administrative funktioner
Vi kan tilbyde en god arbejdsplads med
- frie rammer med højt til loftet
- gode arbejdsforhold
- søde og hjælpsomme kollegaer
- arbejdsdage som aldrig ligner hinanden
- gode udviklingsmuligheder
Det er en fordel, hvis du har erfaring med mennesker med funktionsnedsættelse, men det er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Adresse: Frankrigsgade 4, 2300 København S.
Arbejdstiden udgør 30 timer ugentligt fordelt på fem dage om ugen, og vikariatet løber i tre måneder.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Marie Gonzales på 24 64 73 49.
Orienter dig gerne på vores hjemmeside, hvor du også kan få svar på nogle af dine spørgsmål.
Søg via linket senest onsdag den 22. januar 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.