Dygtig og relationsstærk lærer til stærkt 4. årgangsteam på Dyvekeskolen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Vil du have et job på en skole med spændende projekter? Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling? Og er du engageret og dygtig til at danne relationer og til klasseledelse? Så er Dyvekeskolen måske den rigtige skole for dig.  

Om dig
Vi søger en dygtig og relationsstærk lærer til et barselsvikariat med start den 1. august 2024. Stillingen vil være som matematik og delt klasselærer i en 4. klasse, samt engelsk, N/T og kristendom i egen klasse og på årgangen og engelsk på 5. årgang. Derudover vil der være 2-lærertimer på skemaet.  

Vi forventer, at du er stærk inden for følgende områder:

  • Stærk og tydelig klasseledelse
  • Fagligt dygtig og ambitiøs
  • God til at danne relationer til skolens elever
  • Bidrage til et forpligtende teamsamarbejde på årgangene

Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6. klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.

Dyvekeskolen har samlet ca. 750 elever og er 4-sporet fra 0.-6. klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger. 

Skolen rummer også to specialklasserækker. Én for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse og én for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som åbnede i august 2023. Eleverne kommer fra hele København.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolens vision, der hedder: ” Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel”.

I august 2014 vandt skolen prisen ” Året skolebyggeri”, da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.

Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af:

  • Relationsledelse - hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet
  • Tværprofessionalt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med co-teaching
  • Modtagelse af nye medarbejdere - vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere
  • Professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har siden skoleåret 22/23 været i gang med et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskaber

Vi tilbyder

  • 120 engagerede kolleger
  • 750 glade elever
  • Et godt skole- hjem samarbejde 
  • En skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled

Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen samt aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune. 

Stillingen er på fuld tid.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til souschefs Gitte Kastrup på 2714 0624.

Se oplysninger om skolen: https://dyveke.aula.dk/

Eksamensbevis og evt. anbefalinger og referencer bedes vedhæftet ansøgningen. 

Søg via linket senest fredag den 24. maj 2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 23.