Dygtig madhåndværker med lyst til at skabe gode madoplevelser for borgere med erhvervet hjerneskade i køkkenet på Lions Neurocenter

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du god til at tilberede hverdagsmad, som smager godt?
Og vil du være med til at skabe madglæde hos mennesker med erhvervet hjerneskade og løfte og videreudvikle vores madtilbud, så det hele tiden passer til beboernes mange forskelligartede behov?

Dine arbejdsopgaver er alle relateret til produktion af mad til vores beboerafdelinger og til vores café. Det betyder, at du skal tage del i det daglige arbejde i hele køkkenet. Derudover skal du have lyst til at udvikle menuplaner og sammensætte diæter til borgere med dysfagi og andre kostrelaterede udfordringer. Du kommer også til at samarbejde med personalet på beboerafdelingerne om at finde de bedst mulige måltidsløsninger for beboerne. Vi ønsker os, at du:

  • er uddannet ernæringsassistent
  • har lyst til at engagere dig i beboernes madbehov og ønsker
  • kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret, samtidig med at du er fleksibel i forhold til ændringer m.v.
  • har ambitioner om og lave sund, velsmagende, økologisk, klimavenlig mad af god kvalitet
  • har kendskab til Xena

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling, læring og ansvar. Vores vision er at lave hjemmelavet god og velsmagende hverdagsmad og så vidt muligt undgå madspild. Vi er åbne for inspiration og nytænkning, og du vil få rig mulighed for at eksperimentere med nye retter og sammensætninger. Vi vil meget gerne forstyrres med din nysgerrighed og initiativ.

Vi er særligt stolte af vores økologiske spisemærke i sølv og ser frem til at arbejde videre med økologi, bæredygtighed, madspild m.m. i de kommende år. Vi afholder og udvikler løbende forskellige arrangementer på tværs af centeret og i samarbejde med andre faggrupper.

Vi er optaget af et godt teamsamarbejde og er alle ansvarlige for at bevare og styrke vores gode arbejdsmiljø. Vi samarbejder omkring opgaverne og hjælper hinanden i en uformel tone præget af dialog og humor.

Dit arbejdssted bliver Lions Neurocenter på Tuborgvej i København NV. Lions Neurocenter er et bo-, aktivitets- og rehabiliteringstilbud til voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade. Du kan læse mere om Lions Neurocenter her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. oktober 2024. Arbejdstiden ligger i udgangspunktet kl. 07-14.30, men aften-, weekend- og helligdagsvagter forekommer.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kostfagligleder Eva Dybelund på 3531 9077 eller 2369 0154.

Vil du være med i vores køkkenteam på Lions Neurocenter, så send en motiveret ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 12. august 2024
Vi holder samtaler i uge 34.