DSA-lærere til modtageklasser på Tove Ditlevsens Skole på Vesterbro – et barselsvikariat samt en fast stilling

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at arbejde i en af vores modtageklasser? Brænder du for at give eleverne de bedste forudsætninger for at trives og lære?

Så står vi klar til at tage imod dig på Tove Ditlevsens Skole.

Vi søger to lærere, der kan varetage undervisningen i vores mellemtrins- og udskolingsmodtageklasse med DSA og basisundervisning som undervisningsfag. Barselsvikariatet er pr. 1. oktober, hvor den faste stilling er snarest muligt.

Til de to fuldtidsstillinger søges fagkombinationerne til at dække: dansk, matematik og engelsk i modtageklasser.

Endvidere ønskes en tæt sammenhæng til almenskolen, hvor den enkelte lærer kan forventes at varetage opgaver. Skolen har siden foråret 2023 haft modtageklasser og venter nu oprettelsen af en udskolingsklasse.

Hvem er vi?
Tove Ditlevsens Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 900 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn fra forskellige miljøer. Vi er en skole, der går aktivt ind i skoleudvikling, og som sætter faglighed og trivsel højt.

På Tove Ditlevsens Skole er alle tilknyttet en årgang og tilhørende team med skemalagte teammøder. Teamet omkring modtageklasserne planlægger vi, skal blive til ét team, hvor en del af tiden vil være til fælles forberedelse med forventning om didaktisk fordybelse. Skolen har desuden et vejlederteam, som har afsæt i skolens pædagogiske lærings- og ressourcecenter.

Vi arbejder ud fra en systemisk tankegang, hvilket er grundlaget for alle indsatser på skolen, og vi er anerkendt for vores evne til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Vi prioriterer samarbejdet og god kommunikation med elever og forældre højt.

På Tove Ditlevsens Skole har vi et læringssyn, som bygger på, at læring ikke kun sker i klasseværelset. Derfor har vi tilrettelagt noget af skolens undervisning som udeskole.

Udeskole er en undervisningsform, hvor undervisningen aktiveres og regelmæssigt flyttes udenfor klasselokalet. Med udeskolen tilsigtes det, at eleverne ud fra et erfaringspædagogisk grundlag, udvikler deres kompetencer gennem involvering af krop og sanser i mødet med direkte oplevelser fra den virkelige verden. Læringsmiljøet flyttes i udeskolen udenfor klasselokalets fire vægge og ud i naturens, byens og skolens autentiske ude- og læringsrum.

Vi har brug for, at du

  • brænder for dine fag
  • har en høj faglighed, brænder for sproglig udvikling og kan rammesætte undervisning for op til 14-18 elever, som er nye i Danmark, pt. har vi ukrainske elever som vores målgruppe
  • har erfaring med arbejdet i dansk som andetsprog og har et dedikeret nærvær for vores nye borgere
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • med overskud, engagement og stærke relationskompetencer vil kunne bidrage til såvel den enkelte elevs samt klassens sociale, sproglige og faglige udvikling
  • arbejder målrettet og tydeligt med klasseledelse, elevernes forudsætninger og din egen lærerrolle
  • kan undervisningsdifferentiere med udgangspunkt i den enkelte elev såvel som i klassen
  • kan se fordelene ved at arbejde med udeskole
  • vil indgå i et forpligtende samarbejde med kollegaer, forældre, elever og ledelse
  • er en god kollega og kan indgå i et stærkt og forpligtende teamsamarbejde omkring opstart af vores modtageklasser
  • har en anerkendende tilgang til andre mennesker og er god til at bruge dialog som redskab
  • kan handle fagligt og strategisk i tæt samarbejde med andre lærere om inklusion til almenklasser  

Hvad får du hos os?

  • En engageret elevgruppe
  • Mulighed for at blive en del af et professionelt team, som vil fællesskabet og som tror på, at vi er sammen om opgaven
  • En skole med højt til løftet
  • Dygtige, engagerede og imødekommende kollegaer.

Hvis stillingen på Tove Ditlevsens Skole lyder som noget for dig, så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.  

Mere information
Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside: https://tds.aula.dk/, hvor du også finder skolens værdigrundlag.

Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Unn Kristensen på 4015 9003.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 9. august 2024
Samtaler afholdes mandag og tirsdag i uge 34.