Den Sociale Hjemmepleje søger to sygeplejersker

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Fastansættelse

Er du sygeplejerske og passioneret omkring sygepleje? Drømmer du om et spændende arbejdsliv? Så kom og bliv en del af vores fantastiske arbejdsplads på Vibevej i København NV.

Hvem er vi?
Den Sociale Hjemmepleje er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og leverer hjemmepleje, sygepleje og rehabilitering til borgere mellem 18 og 65 år i deres eget hjem. Vores borger har fysiske, psykiske eller socialpsykiatriske udfordringer, som kan være kombineret med et misbrug. Den Sociale Hjemmepleje er åben 24 timer i døgnet alle årets dage. Du bliver en del af en stærk arbejdsplads bestående af medarbejdere med forskellige faglige profiler, fx. sygeplejersker og farmakonomer, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. 

Den Sociale Hjemmepleje bidrager dagligt til at opfylde Socialforvaltningens ambition om at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov. 

"Vi skal behandle borgerne ordentligt og med respekt. Vi skal kunne rumme dem og deres sygdomme. Det er deres behov, vi skal dække. Det er borgerne, vi arbejder for", siger Dorte, Sygeplejerske.

Hvorfor vælge os?
Når du starter hos os, vil du få et introduktionsprogram og blive tilknyttet en mentor, som er tilpasset dine ansvarsområder som sygeplejerske.

Vi tilbyder løbende relevante kurser inden for fx misbrug, smerter og abstinensbehandling.

Du kan se frem til en arbejdsplads med godt humør og imødekommende kollegaer, hvor sammenholdet og en stærk teamånd er i fokus. Derudover sørger vi for betalt frokostpause og vægter det sociale højt.

Du bliver en del af et fagligt miljø, der udvikler sig sammen og hver for sig, såvel mono- som tværfagligt.

Du arbejder tværfagligt tæt sammen om borgerne med andre social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, farmakonomer og vores sygeplejevisitationen.

Hvis du synes nedensående lyder som noget for dig, så er det nok dig vi søger:

  • komplekse sygeplejeopgaver fx koordinering af behandling, indlæggelser og udskrivelse på tværs af forskellige sektorer
  • sårpleje, medicindispensering og relationsarbejde
  • vi tilbyder et meningsfuldt og interessant arbejde
  • har fokus på arbejdslivsbalance og fleksibel arbejdstid med weekendarbejde kun hver 4. uge
  • holder af at være aktiv især på cykel, da det er den måde vi kommer rundt til borgerne på
  • du kan sige ja til, at du er sygeplejerske med dansk autorisation. Du har måske endda erfaring fra hjemmesygepleje eller hospital 

Yderligere Information
Hvis du vil læse mere om os og vores hverdag som sygeplejersker og møde en af dine kommende kollegaer i Center for Hjemme og Sygepleje, så læs mere på vores hjemmeside Patrick fra Den Sociale Hjemmepleje | Socialjob (kk.dk).

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedsleder for sygeplejen center nord Ellen-Margrethe Lihn på 2116 8492 eller rekrutteringskonsulent Winnie Sterndorff på 2153 4472.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne vedrørende lokal løndannelse.

Ansættelsen og arbejdspladsen er i Center Nord, 2400 Kbh. NV. Center Nord dækker områderne: Brønshøj, Vanløse, Husum, Østerbro, Bispebjerg og Nørrebro.

Arbejdsdagen starter kl. 07.30 og der er arbejde hver 4. weekend.

Stillingerne er med ansættelse fra den 1. november 2024 eller snarest derefter.

Ved ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest.

Søg via linket senest fredag den 13. september 2024
Vi afholder samtaler løbende og vi ser frem til at læse din ansøgning og møde dig.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.