De 5 årstider søger en pædagog til børnehavegruppen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en pædagog til vores ene børnehavegruppe.

Vi er en mindre institution, hvor alle kender hinanden, og for os er det vigtigt, at alle føler sig set og hilst på. Vi er to pædagoger og en erfaren medhjælper på alle stuer.

Lyder det interessant, så se her

  • Har du lyst til at være pædagog i et aktivt hus med en masse skønne børn, en positiv forældregruppe og en stabil kollegagruppe, som har været i huset fra et til 25 år?
  • Vil du være en del af et godt og velfungerende stueteam, som glæder sig til at få en ny kollega, og lige netop det du vil bringe med til stuen og huset? 
  • Vil du være med til at bidrage til vores høje faglighed, vores gode og tætte kollegaskab og gode humør?
  • Har du lyst til at være en del af Amager klynge E? I klyngen har vi fokus på fælles faglig udvikling og holder fælles kompetenceudviklende dage –vi står på et fælles fundament af pædagogiske principper, men udfolder dem individuelt i hver enhed.
  • Er du nyuddannet eller en erfaren pædagog, og kan du starte den 1. marts 2025 eller snarest derefter? 

Lidt om os
Vi er en integreret institution med to børnehavegrupper med 22 børn på hver stue, to vuggestuegrupper med 12 børn på hver stue, samt en basisstue med otte børn med forskellige udfordringer og flere personaletimer. Basisbørnene er en integreret del af vores hverdag, aktiviteter og børnefællesskaber. Stuerne arbejder sammen, har fælles aktiviteter og sparrer med hinanden.

Vi har en stor legeplads, men benytter ofte nærmiljøet til udflugter. Vi har fokus på indretning af legezoner og fordybende nærvær igennem dagen, og vi benytter visuel guidning til at understøtte vores aktiviteter. Vi følger barnets spor og har fokus på det sprogunderstøttende miljø.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Er du blevet interesseret efter at have læst om os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Dorthe Haagensen på 23 70 48 27 for at aftale et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest tirsdag den 18. februar 2025