Datamedarbejder til Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsprojekter

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Er du analytisk, og trives du med at fordybe dig? Er du god til at planlægge dine opgaver og levere til tiden?

Teknik- og Miljøforvaltningen søger en datamedarbejder til understøttede beregninger på vores anlægsprojekter bl.a. i forhold til klima og økonomi.

Du bliver en del af en tværfaglig enhed, som har til hovedopgave at understøtte og lette gennemførslen af forvaltningens ca. 550 aktive anlægsprojekter. I enheden arbejder vi blandt andet med CO2-reduktion, arbejdsmiljø, udbudsjura, økonomistyring og digitalisering.

Stillingen er placeret i Området for Klimatilpasning og Anlæg (OKA), som er en del af afdelingen Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi anlægger kommunens anlægsprojekter, som omfatter alt ”mellem husene”, dvs. alt fra klimasikringsprojekter, cykelstier og parker til broer og lokale gårdhaveprojekter.

Stillingen omfatter følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af administrative vejledninger mv.
  • Indsamling og håndtering af data
  • Journalisering af dokumenter
  • Udarbejdelse af Livscyklusanalyser (LCA) og økonomioversigter på vores projekter

Du vil som en del af jobbet få en stor kontaktflade til vores omkring 175 projekt- og byggeledere, som dagligt sørger for udviklingen af og fremdriften af vores projekter.

Du har under fem års erfaring og har en relevant videregående uddannelse, gerne inden for det tekniske område, fx er du ingeniør eller lignende.

Som person

  • er du analytisk og trives med at fordybe dig
  • er du god til at planlægge dine opgaver og levere til tiden
  • trives du med at arbejde med datahåndtering og -analyse

Det er en fordel, hvis du

  • er vant til at arbejde med data og er i ekspert i brugen af Excel
  • har erfaring med at udarbejde livscyklusanalyser i Infra-LCA
  • har dokumenteret erfaring med bygge- og anlægsområdet
  • har erfaring med journaliseringssystemer

Et kompetent, udviklende og engageret arbejdsklima
Vi lægger vægt på et uformelt og inspirerende arbejdsklima med fokus på læring og kompetenceudvikling samt samarbejde med gode kolleger.

Jobbet rummer mange udviklingsmuligheder og udfordringer, både fagligt og personligt.

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. 
Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 37 timer ugentligt inkl. frokost, og vi lægger vægt på et afbalanceret forhold mellem arbejdsliv og familie-/fritidsliv.
Du bliver fysisk placeret i enheden Jura og Projektsupport i teamet Projektsupport, hvor dine kolleger alle arbejder med forskellige supportfunktioner for Bygherreorganisationen i TMF.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. (BUF)  

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Søren Them Parnas på 20 55 51 23 eller områdechef Henriette Hall-Andersen på 30 71 60 21.

NB: Vedhæft din ansøgning og CV. Øvrige relevante dokumenter som eksamensbeviser eller lignende har du lejlighed til at medbringe ved en eventuel samtale.

Søg via linket senest torsdag den 6. februar 2025
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler med udvalgte kandidater i uge 8.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen  
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.