Dansklærer til indskolingen på Sundbyøster Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Er du skolestærk? Så er Sundbyøster Skole måske noget for dig. Vi søger en dansklærer til vores indskoling.

Sundbyøster Skole ruster sine elever til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at satse på en helhedsorienteret tilgang med klare, faglige standarder og et stærkt fællesskab mellem børn og voksne.

Vi er en udviklingsorienteret skole, der arbejder målrettet med følgende indsatser: faglige strategier, FN’s verdensmål, teknologiforståelse samt ”Plads til forskellighed.”

Vi arbejder med områderne ved, at vi:

  • sætter ambitionerne højt for vores faglige undervisning
  • sætter mål for elevernes læring og laver systematisk opfølgning
  • forholder os til den digitale virkelighed og den teknologiske fremtid
  • mener, læring skal være en god oplevelse
  • gør plads til mange identitetsfortællinger og forskelligheder
  • er en mangfoldig arbejdsplads
  • integrerer bæredygtige værdier i al undervisning
  • bygger fundamentet for virkelyst og frihed – fra verdensmål til hverdagsmål
  • giver håbet en chance

Vi kalder det skolestærk.

Sundbyøster Skole på Amager er en skole og KKFO med 540 dejlige elever og 93 engagerede medarbejdere. Skolen er en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager og har elever fra 0.-6. klasse, og tre modtagelsesklasser MI1, MM1 og MM2.

Vi søger en lærer, der:

  • er uddannet folkeskolelærer
  • som udgangspunkt har linjefag i dansk eller tilsvarende kompetencer
  • kan genkende sig selv i skolens vision og indsatsområder
  • har faglige ambitioner på egne og elevernes vegne
  • har en professionel tilgang til teamsamarbejdet
  • vægter et godt og tillidsfuldt samarbejde med eleverne og forældrene
  • møder mennesker med anerkendelse, tillid og respekt
  • har erfaring eller viden om faglig og social inklusion

Vi tilbyder en stilling i vores indskoling i dansk. Skemaet indeholder som udgangspunkt dansk samt klasselærerfunktion.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvikår sker som udgangspunkt på overenskomstvilkår jf. lærere i folkeskolen.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. december 2024.

Vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, indhenter vi en §36 straffeattest (børneattest) samt en almindelig §11 straffeattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til skoleleder Christina H. Langhoff på 2464 0538 eller souschef Anne-Mette Vernegreen på 2830 0138.

Du kan desuden læse mere om skolen på vores hjemmeside Sundbyøster Skole (aula.dk).

Vi bdeder dig vedhæfte eksamensbevis samt CV til ansøgningen.

Søg via linket senest onsdag den 11. oktober 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den 24. oktober 2024