Dansklærer med undervisningskompetencer i engelsk til 5. årgang på Skolen på Strandboulevarden

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Skolen på Strandboulevarden er en tosporet skole, som sidste år kunne fejre 10 års fødselsdag. Derudover har vi en specialklasserække fra 6. til 9. klasse og et bydækkende familiekursus.

En af vores mange dygtige dansklærere går på pension, og vi søger derfor en lærer til 5. årgang. Vi ser helst, at du også har linjefag i engelsk eller har kompetencer og mod på at undervise i det som fag. Vi vil se særligt positivt på, at du kan undervise i HDS og/eller sprogfagene tysk eller fransk. Tanken er, at du skal fortsætte med klassen og afgangsføre dem.

Skolen er en ung, udviklingsorienteret skole med et aktivt lærerkollegium og et rigtig godt forældresamarbejde. Vi arbejder professionelt med læring og trivsel og med børns sundhed som centralt tema.

Vi opbygger stærke årgangsfællesskaber via tæt fagligt teamsamarbejde, og forventer derfor, at du har stærke samarbejdskompetencer. Du vil blive en del af et årgangsteam bestående af tre lærere og en ressourcepædagog.

Vi ser gerne, at du:

  • har stærke evner indenfor kommunikation i forhold til personer med forskellige baggrunde/perspektiver
  • er anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
  • har gode samarbejdsevner
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • er struktureret og har overblik
  • har viden om læring/undervisning og didaktik
  • har kompetencer indenfor elevhenvendte mål og feedback

Løn- og ansættelsesforhold
Tiltrædelse pr. 1. november 2024.

Stillingen er en fuldtids fastansættelse, med mulighed for 80 procent, og er omfattet af "Overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og i Københavns Kommune" og "Arbejdstidsaftalen for lærere i den primærkommunale folkeskole og i Københavns Kommune".

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Stine Mørch på 2146 1346 eller skoleleder Lars Aaberg på 2637 2724.

Søg via linket senest torsdag den 12. september 2024
Samtalerne afholdes torsdag den 19. september.