Dansklærer med hjerte for PLC og musik til Korsager Skole
Er du en fagligt stærk og engageret dansklærer med lyst til at gøre en forskel – både i klassen og blandt kollegaerne? Så har vi måske stillingen til dig.
Korsager Skole søger en dygtig og relationsstærk dansklærer, der samtidig har lyst til at være primærlærer i udskolingen. Som dansklærer i PLC bliver du en vigtig del af vores arbejde med at styrke fagligheden på tværs af skolen – og som lærer i udskolingen vil du være tæt på elevernes hverdag, læring og udvikling.
Vi er en velfungerende folkeskole med støt stigende børnetal i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og ca. 800 søde elever, fordelt på tre til fem spor. Vi har gode faglokaler, smartboards i alle lokaler og bedst af alt, er vi et lærerværelse fyldt med smil, varme og hjælpsomhed.
Dansklærer med hjerte for PLC og musik
Vores kommende 7. årgang i vores dejlige udskolingsteam mangler en kollega, da en af vores dygtige medarbejdere flytter til Jylland. Vi søger en lærer, der brænder for elevernes faglige og sociale udvikling og ønsker at arbejde på en skole, hvor vi prioriterer teamsamarbejdet. Som noget særligt på Korsager Skole prioriterer vi faste lektioner hver uge, hvor de to primærlærere (dansk og matematiklæren) har klassen sammen. Det giver mulighed for enten holddeling eller fælles undervisning. Vi ser det som en stor styrke ift. elevernes læring og lærernes muligheder for faglig sparring omkring didaktik og klasseledelse. Ud over denne faste fælles tid med klassen har hver årgang faste ugentlige timer til co-teaching.
Som lærer i PLC vil du have faste ugentlige lektioner dér med teamet, næste år er vores fokus på udvikling af talenter, talenter i bred forstand. Herudover vil du være med til at sætte retning og udvikle fagligheden på skolen i samarbejde med ledelse og kollegaer.
Som musiklærer vil du have lektioner på 4. årgang og vores valghold.
Samlet indeholder stillingen dansk i én 7. klasse, musik på 4. og 7. årgang samt PLC, i alt 25 lektioner.
Som kommende lærer på Korsager Skole skal du være tydelig i din klasseledelse og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kollegaer. Vi sætter pris på dit kendskab til forskellige læringsformer, godt humør og personlig robusthed.
Din profil
Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone med elever, forældre og kolleger og kender værdien af et fantastisk skole/hjem-samarbejde.
Vi vægter højt, at du
- brænder for de ældste elever
- har vejlederuddannelse eller erfaring med vejledning og kollegial sparring
- er udviklingsorienteret og arbejder systematisk og struktureret
- er en dygtig klasseleder og har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- ser teamsamarbejde som et naturligt og vigtigt omdrejningspunkt
- er god til at tænke i kreative og løsningsorienterede muligheder
- kan skabe motivation, arbejdsglæde og fastholde vores fælles mål
- gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i en fast stilling på 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning er efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og KLF.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Ansættelse 1. august 2025 eller tidligere, hvis det er muligt for dig.
Mere information
Vi værdsætter, at du besøger os eller tager en mobilsnak inden du søger stillingen, så kontakt afdelingsleder for indskolingen Marie Færing på 51 84 02 16. Du kan altid se mere om skolen på Korsager Skole.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 16. maj 2025
Ansættelsessamtaler holdes løbende.