Danmarks største arbejdsplads søger ny enhedschef til enheden Bemandede Legepladser i Parker, Kirkegårde og Renhold

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Motiveres du af samarbejde, og er du god til at lede − både opad, nedad og til siden? Kan du navigere i det til tider dilemmafyldte samarbejde på tværs af vores store driftsorganisation, hvor du både skal stemple ind i den fælles retning og det tværgående samarbejde OG prioritere i de lokale hensyn i din enhed?

Du bliver en del af en enhedschefgruppe med 15 kollegaer, der refererer til områdechefen for drift.

Du får opbakning og sparring til ledelsesopgaven fra gruppen af enhedschefkolleger og områdechefen, der fra forskellige vinkler alle arbejder med den samme kerne- og forandringsopgave. Vi sætter pris på den enkeltes initiativ, men vægter det tværfaglige samarbejde og udvikling højt.

Bemandede Legepladser er organiseret i Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR) i Teknik- og Miljøforvaltningen, der arbejder med at favne og udvikle sig i takt med byen og københavnernes behov. I PKR arbejder ca. 750 medarbejdere hver dag for at levere vores kerneopgave: at give københavnerne en ren, grøn og indbydende by – på konkurrencedygtige vilkår. Vi ønsker, at vores beslutninger bygger på data og fakta, så vi kan blive ved med at skabe den bedste by for København.

Bemandede Legepladser i Teknik- og Miljøforvaltningen
I København er der 26 bemandede legepladser fordelt over hele byen, hvor flere har weekendåbent. Her er personalet ansat til at skabe trygge mødesteder og åndehuller for hele familien. Dette foregår i et tæt samarbejde med byens øvrige tilbud og aktører såsom skoler, fritidsklubber, SSP mv.

De Bemandede Legepladser er et unikt tilbud i København og Danmark med deraf følgende opmærksomhed fra både politikere, omegnskommuner og udlandet.

Enheden består af op til 140 engagerede og kreative medarbejdere, der har en stor passion for deres område. Mange af medarbejderne har pædagogisk baggrund og en del er ansat på deltid og/eller i en sommeransættelse. Derudover medfølger ledelsesansvar for en teamleder og enhedens administration bestående af 7 medarbejdere. Enheden undergår en mindre organisationsjustering, som du skal være med til at implementere. Den betyder blandt andet, at der fremadrettet skal være 3 teamledere, der hjælper dig med at løfte ledelsesopgaven i enheden. En af dine første opgaver bliver at rekruttere 2 nye teamledere.

Dine roller og ansvar
Vi er en seriøs og ambitiøs organisation med fokus på kerneopgaven, og din succes er betinget af en ydmyghed overfor ledelsesopgaven samt et stort samarbejde internt i enheden og på tværs af områderne. Her skal du evne både at være transparent og inddragende OG træffe selvstændige beslutninger, afhængig af hvad situationen og opgaven kræver.

Du skal evne at styre på rammen og på afstand, da enheden er spredt over hele byen og med forskellige mødetidspunkter.

Som enhedschef for enheden Bemandede Legepladser, består dine vigtigste opgaver i:

  • Den overordnede ledelse af enhedens cirka 140 medarbejdere
  • Facilitering af en tydelig vision for enheden og en rammesætning af enhedens vilkår
  • Stå i spidsen for enhedens kulturarbejde og skabe fælles retning
  • Sikring af høj kvalitet og overholdelse af deadlines i leverancerne til direktionen
  • Sikre, at legepladserne vedvarende er et unikt og relevant tilbud til københavnerne

Succeskriteriet i stillingen er levering af kerneopgaven i hverdagen, herunder at sikre den rette kvalitet, effektivitet og trivsel. Også på den lange bane er det væsentligt at sikre, at de Bemandede Legepladser fortløbende er et unikt og relevant tilbud til københavnerne. Det kræver nærvær, løbende kommunikation, rammesætning og engagement af dig som enhedschef at se udviklingspotentialer og vise nye veje frem for enheden.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt for at lykkes i stillingen, at du evner at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i enheden.

Hvem er du?
Det er en klar forventning, at du har flerårig erfaring med lederrollen og er samarbejdssøgende i enheden og på tværs af PKR.

Derudover er det vigtigt, at:

  • Du kan sætte rammerne for en effektiv opgaveløsning og god dataindsamling
  • Du kan ressourceplanlægge og bemande opgaverne, i samarbejde med enheden, samt udvikle kompetencer og mindset hos dine medarbejdere
  • Du er en motivator, der med engagement og drive ser muligheder og inspirerer enheden og kan være med til at udvikle innovative og kreative løsninger i PKR
  • Du kan filtrere og formidle komplekse budskaber, så de giver mening for dine medarbejdere, hvilket kræver gode kommunikative evner
  • Du er i stand til at bevare overblikket samt sikre koordinering af snitflader og økonomi mv.
  • Du er bevidst om din rolle som embedsmand i en politisk styret organisation med krav til god embedsmandsskik og har erfaring med at arbejde i krydspres

I din ansøgning vil vi gerne høre et eller flere konkrete eksempler på, hvordan du:

  • Har erfaring med forandringsledelse, hvor du bl.a. evner at drive processer
  • Har erfaring med ledelse inkl. teamledelse
  • Er en god samarbejdspartner, der formår at bringe dig selv i spil og være sparringspartner for både dine medarbejdere, enhedschefkollegaer og den øvrige ledelse

Vi tilbyder:

  • Et spændende job, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af de Bemandede Legepladser
  • Et godt og stærkt kollegialt miljø, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig som leder
  • En udfordrende stilling med høj grad af selvstændigt handlerum i en organisation med høj politisk bevågenhed
  • En uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø i hele organisationen, som spænder vidt i forhold til alder, erfaring og uddannelsesmæssig baggrund

Du har kontorplads på Njalsgade samtidig med, at en stor del af hverdagen vil være på legepladserne på tværs af byen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og uddannelse og afgøres på baggrund af en forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt og senest den 1. oktober 2024.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdechef Helene Vinther Seidler på 2152 8602.

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Vi afholder samtaler i uge 34: 1. samtale mandag den 19. august og 2. samtale fredag den 23. august. Du skal forvente at forholde dig til en case i 2. runde.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.