Cykelbud til Ydelsesservice i Jobcenter København

Søg jobbet

Drift og service
Andre arbejdsområder
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Er du ansvarsfuld og mødestabil og har lyst til et aktivt job som cykelbud?

Stillingen er placeret i K-Kassen og Administration i Ydelsesservice København, hvor vi er ca. 30 medarbejdere. I K-Kassen og Administration foretager vi rådighedsvurderinger og sanktionsafgørelser efter §36 til §40a i Lov om aktiv Socialpolitik og afgørelser på ferieområder samt afgørelser vedr. Lov om aktiv Socialpolitik § 5.

Vores opgave er at modtage oplysninger om konkrete sager vedrørende rådighedsvurdering og sikre sagerne oplyst, så der kan træffes en afgørelse. Vi udsender partshøringer, modtager indlæg telefonisk, personligt og skriftligt, foretager rådighedsvurdering og træffer på dette grundlag afgørelser om sanktion og ferieafholdelse.

Hvad går jobbet ud på?
Dine arbejdsopgaver bliver udelukkende at cykle rundt til borgerne og aflevere breve, som afdelingen har udarbejdet. Du vil få en køreliste, så du kan se, hvor du skal cykle hen for at aflevere brevene.  Det forventes, at du stiller egen cykel til rådighed.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du besidder nogle af følgende kvalifikationer

  • er ansvarstagende og mødestabil
  • kan lide kontakt til andre mennesker
  • kan lide at arbejde selvstændigt
  • kan indgå i et rul med et andet cykelbud, så I sammen dækker opgaven ind

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdstiden er på 15 timer om ugen med mulighed for selv at tilrettelægge arbejdstiden i tidsrummet mandag til fredag. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Mere information
Vil du vide mere om jobbet, så kan du kontakte afdelingschef Katja Lolk Andersen på 61 55 21 62.

Søg via linket senest fredag den 15. november 2024

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.