Chauffør til aktivitetscentret på Peder Lykke Centret

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Venlig chauffør med stort kørekort og varmt hjerte
Vi søger en chauffør 37 timer om ugen. En chauffør med et stort hjerte, som kan tage godt imod vores brugere og bringe dem sikkert frem og tilbage fra deres hjemadresser.

Din profil
Det er en forudsætning, at du har det store førerbevis (kategori D)/chaufføruddannelsesbevis og førerkort. Det er samtidig en stor fordel at have et godt kendskab til Amager, hvor alle vores brugere bor, og erfaring med at køre en bus med plads til 20 personer.

Du skal også lave køresedler, sørge for alt det praktiske vedrørende bussen, de årlige eftersyn, syn og service, aflæsning af kort, skift af hjul og sikre en fuld tank.

Vi tilbyder dig en udviklende arbejdsplads, hvor der er plads til nye ideer, og hvor dine interesser også kan komme i spil. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor der kontinuerligt arbejdes på at inddrage borgerne og udvikle deres medbestemmelse og tilføre nye aktiviteter.

Om Peder Lykke Centrets aktivitetscenter
Peder Lykke Centrets aktivitetscenter er et samlingspunkt for det moderne seniorliv, hvor et aktivt ældreliv udfolder sig i aktive og meningsfulde fællesskaber. Her afholdes mange arrangementer og hverdag afvikles aktiviteter indenfor områderne gymnastik, læsning, erindring, musik, sang, dans, spil, bordtennis, billard, madlavning, mindfulness, balce og afspænding. Vi har en vision om at være et attraktivt og sprudlende aktivt aktivitetscenter, hvor borgeren bliver mødt i øjenhøjde, bliver set og hørt og har mulighed for at udleve et sundt og godt ældreliv.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Arbejdstiden ligger mellem kl. 07.30-15.00 fra mandag til fredag med en månedlig fridag. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt efter den 1. januar 2025.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder af Aktivitetscentret, Sisse Carelse, på 32 34 43 21/CH2z@kk.dk.

Søg via linket senest fredag den 13. december 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.