Centerchef til Center for Specialundervisning for Voksne

Søg jobbet

Ledelse
Andre arbejdsområder
Fuldtid
Fastansættelse

Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) er hele Københavns Kommunes kommunikationscenter for voksne med nedsatte kommunikationsevner. Det er et bydækkende center, der på to adresser tilbyder højt specialiseret undervisning og afprøvning af tekniske hjælpemidler til voksne. Derudover huser CSV en STU, hvor studerende med forskellige vanskeligheder, får muligheden for at tage en ungdomsuddannelse.

4.500 borgere benytter sig hvert år af centrets tilbud, og tilbuddet forbedrer borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Borgerne bliver mødt af CSV’s ca. 100 medarbejdere, der alle har en specialiseret viden på højt fagligt niveau.

Som centerchef overtager du et velfungerende center med trivsel, en stabil medarbejdergruppe og professionalisme i opgaveløsningen. Det er en stilling med både et stort ansvarsområde og selvstændigt ledelsesrum. Du bliver en del af en ambitiøs forvaltning og Danmarks største arbejdsplads, der sætter præg på den nationale dagsorden.

Motiveres du af at gøre en mærkbar forskel for en helt særlig gruppe af borgere?  Skaber du følgeskab, sammenhængskraft og tillid gennem inddragende ledelse og strategisk retning? Kan du lede selvstændige vidensmedarbejdere? Har du flere års ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation? Så skal du søge stillingen som centerchef for CSV.

Forventningerne til Børne- og Ungdomsforvaltningens nye centerchef for CSV er beskrevet i job- og personprofilen, som du finder her. På www.csv.kk.dk kan du desuden læse meget mere om Center for Specialundervisning for Voksne.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til centerchef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Inger Suppli på 2021 1230 (send evt. sms for at aftale tidspunkt) eller partner i Genitor, Trine Kern Schandorff på 3141 0255.

Søg via linket senest søndag den 26. maj 2024