Botræningstilbuddet Linde Allé søger pædagog, der har lyst til at gøre en positiv forskel for mennesker med autismespektrumforstyrrelse i alderen 18-33 år

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Botræningstilbuddet Linde Allé søger pædagog, der har lyst til at gøre en positiv forskel for mennesker med autismespektrumforstyrrelse i alderen 18-33 år.

Bliv en del af et botilbud og en organisation, som er kendetegnet ved

  • Vi gør en forskel i unge sårbare menneskers liv
  • Vi er sammen om at løse tingene
  • Dilemmaer og udfordringer bringes op i teamet med inddragelse af ledelsen

Botræningstilbuddet Linde Allé 33 er organiseret i Aspect, som er en del af Center for Selvstændig Bolig og Beskæftigelse (CSBB) i Borgercenter Handicap. 

Aspect er en stor organisation med mange boenheder og med mange muligheder for den enkelte medarbejder. Vi består af fire midlertidige botræningstilbud og tre længerevarende botilbud samt netværkstilbuddet Kulturhuset Pulsen.

Linde Allé 33 er et §107 midlertidigt botræningstilbud
Vi ligger tæt på Vanløse og Flintholm station, hvilket gør det nemt at transportere sig rundt i København. Vi har p.t. fokus på at arbejde med at skabe et fælles 'vi', hvor der er plads til individualitet. Vi mener, at alle mennesker profiterer af at være en del af noget, hvorfor vi arbejder på at skabe et større fællesskab på Linde Allé.

Vi arbejder systematisk med autismepædagogik, Low Arousal og Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis (KRAP)

Fordi vi sætter fagligheden højt, tilbyder vi dig et grundigt onboardingprogram, hvor du vil blive undervist og oplært i alle de aspekter, arbejdet kræver.

Vores mål er, at vi gennem vores faglighed samt kompetence til vidensdeling, refleksion og sparring, kan skabe en positiv forandring for borgerne, så de kan blive klar til en mere selvstændig tilværelse.

Vi tilbyder faglig supervision, personlig individuel supervision og supervision i teams, fordi vi anerkender, at det er en faktor i arbejdet, at vi skal kunne rumme og håndtere de svære problemstillinger og udfordringer, vi møder hos borgeren.

Om jobbet
Vores målgruppe er mennesker i alderen 18-30 år med et højt kognitivt niveau og med diagnoser indenfor autismespektrum forstyrrelse, Aspergers Syndrom samt komorbide lidelser som ADHD, OCD, Bipolar lidelse, angst m.m.

Dine opgaver kommer blandt andet til at indebære støtte til at lære strategier til at mestre hverdagslivet og ikke mindst støtte til at indgå i sociale sammenhænge samt støtte til afklaring i jobcenterregi og støtte/ledsagelse til møder i psykiatrien. En stor del af vores indsats handler også om at fremme motivation hos borgerne.

Det kan til tider være et udfordrende arbejde med mange dilemmaer og svære problemstillinger, og det er derfor også et spændende og alsidigt arbejde, hvor dagene ikke er ens.

Netop fordi vores borgere er meget selvstændige, er personlig pleje ikke en del af den socialfaglige opgave. Borgerne på Linde Allé er kendetegnet ved en høj grad af selvstændighed, da de bor under kollegielignende forhold med egen lejlighed og toilet, men deler køkken og bad.

Vi kan tilbyde dig

  • En arbejdsplads med stor faglig udvikling, medansvar, engagement og høj arbejdsmoral
  • Konkret og struktureret oplæring ift. opgaverne/borgerne, hvor vi har beskrivelser af tilgangen og et introduktionsforløb
  • En afvekslende og spændende hverdag, hvor vi brænder for at skabe resultater sammen med borgerne i relation til deres udvikling og med forståelse for deres udfordringer
  • Gensidig fleksibilitet: For os er balancen mellem arbejdsliv og privatliv vigtig, da vi dermed får mere tilfredse medarbejdere, som yder det bedste for borgerne. Det betyder, at du har en grundplan, som kan forsøges tilpasses, hvis du har særlige udfordringer med delebørn, transportafstand m.m. Og at dine kolleger dækker ind for dig løbende, når du har særlige behov, hvormed vi også forventer, at du byder ind, når dine kolleger har behov.

 Hos os er det vigtigt at

  • Tage udgangspunkt i relationen til borgeren for at kunne støtte dem bedst i deres udvikling
  • Have et højt fagligt miljø og arbejde målrettet med udviklingsplaner, mål og metoder
  • Tage ansvar for løsning af teamets og organisationens opgave

Om dig
Det er et krav, at du er uddannet pædagog og det kan være en fordel, at du har kendskab til specialområdet. Ellers er det vigtigste for os, at du trives i et miljø, hvor tillid og ansvar er omdrejningspunktet for måden, vi udfører vores arbejde på. Du kommer derfor til at indgå i et team, hvor I selv planlægger jeres hverdag og tilrettelægger jeres arbejde omkring borgerne.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående udsagn, er du personen, vi søger i ASPECT

  • jeg ønsker at arbejde med at motivere borgerne til at bruge deres ressourcer psykisk, socialt og fysisk til at få en meningsfuld hverdag
  • jeg kan støtte borgerne i at skabe struktur og overblik over de daglige gøremål ift. egen bolig og uddannelse/beskæftigelse, samt fastholdelse og udvikling af deres sociale netværk
  • jeg kan arbejde selvstændigt, og det at tage ansvar er en naturlig måde for mig at udføre mit arbejde på
  • jeg ved, at dokumentation er vigtigt, ikke fordi det er et lovkrav, men fordi det er borgernes liv, vi dokumenterer
  • jeg trives i et miljø, hvor samarbejde er alfa og omega, og hvor vidensdeling, sparring og dialog er er naturlig måde for mig at løse mine opgaver på
  • jeg ser værdien i, at vi er et center, der altid ønsker at udvikle os, hvorfor vi prioriterer aktiviteter på tværs af centeret – både sociale såvel som faglige

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 32 timer ugentligt med start den 16. september 2024 eller efter aftale.

Der arbejdes hver 4. weekend og skiftevis morgen- og aftenvagter i et rul. Ligeledes vil der forekomme arbejde på helligdage, som teamet selv fordeler imellem sig.

Da vi i starten af 2025 udvider med endnu et botilbud i Aspect, skal du forvente at være med i en proces, hvor der er udvælges medarbejdere i Aspect, der er med til at starte det nye botilbud op.

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst med pædagogisk personale og principperne i Ny Løn.

For yderligere information kan du kontakte botilbudsleder Lotte Daugaard på 2713 2615.

Søg via linket senest tirsdag den 23. juli 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 30. juli 2024

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk)