Botilbudsleder der kan skabe sammenhængskraft og sætte retningen på bo- og dagtilbuddet Grøndalsvænge

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Er du klar til at sætte dit præg på fremtiden i et stort bo- og dagtilbud, hvor dine faglige vinkler sætter retning for botilbuddets indsats?
Vil du skabe de bedste forudsætninger for det gode liv for borgerne på Grøndalsvænge?
Og har du drevet st
ørre forandringer og omstillinger tidligere?
Så er det dig, vi søger.

Vi har igennem 2024 arbejdet intensivt med Grøndalsvænges sundheds- og socialfaglige handleplaner samt arbejdsmiljøhandleplaner, og vi er midt i en god udvikling.

Og kan du se dig selv i at understøtte dine afdelingsledere i det gode arbejde med at kvalificere og implementere de igangværende handleplaner, er det dig, vi leder efter.

Grøndalsvænges målgruppe og faglige afsæt
Grøndalsvænges fantastiske beboere har det til fælles, at de alle har fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, og størstedelen er ældre med dertilhørende støttebehov. Nogle beboere har eller er i gang med at udvikle demens. Beboerne har behov for støtte til at kunne opretholde det gode liv, og vi arbejder med tilgange og metoder, der tilgodeser borgernes forskellige behov. Borgerne på Grøndalsvænge er 40+. Der er plads til 48 borgere på Grøndalsvænge.

Grøndalsvænges dygtige medarbejdere arbejder tværfagligt med afsæt i forskellige social- og sundhedsfaglige baggrunde for at kunne møde borgerne bedst muligt ud fra et helhedsorienteret perspektiv og en lærende tilgang. Vores fælles faglige afsæt er neuropædagogikken.

Her kan du se en video om Grøndalsvænge.

Bliv en del af et fællesskab
Udover dig består lederteamet på Grøndalsvænge af tre afdelingsledere. Din rolle som tilbudsleder indebærer ansvar for at sikre et fagligt velfunderet og driftssikker botilbud, hvor vi leverer den rette hjælp af høj kvalitet til vores borgere. Dertil kommer du til at arbejde med udviklingsplanen for Grøndalsvænge samt de sundhedsfaglige og socialfaglige handleplaner og arbejdsmiljøhandleplanen.

Sammen med centerchef Katrine Israelsen Madsen, afdelingslederne og 50 dygtige medarbejdere vil du være med til at lægge fundamentet for vores fremtidige virke.

Ledelsesopgaven
Overordnet er din rolle at være faglig, drifts- og strategisk leder. For at kunne løfte denne opgave kræver det gode samarbejdsrelationer til mange interessenter udenfor Grøndalsvænge, som fx pårørende og de kommunale samarbejdspartnere.

Men de allervigtigste relationer er dem, du skaber i dagligdagen på Grøndalsvænge. Sammen med dit lederteam vil du fokusere på drift, faglig udvikling, omsorg for beboerne og udvikling af kerneopgaven – og alt det andet, der hører til en god og sund hverdag sammen. 

Du vil få det fulde drifts- og budgetansvar for Grøndalsvænge, og det bliver dermed også din opgave at styre økonomien med sikker hånd og med kompetent support fra vores dygtige økonomipartnere.

Samtidig er du garant for at sikre et velfungerende tværfagligt samarbejde på tværs af huset og faggrupper til gavn for borgerne. Som en synlig og stabil leder vil du skabe en åben og tillidsfuld samarbejdskultur, og du har fokus på det forpligtende arbejdsfællesskab, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er i centrum.

Du kommer til at indgå i centerledelsen for Danmarks største handicapcenter, der tæller i alt ni botilbudsledere inklusiv dig selv. Vi mødes fast en gang hver måned og lægger vægt på tværgående samarbejde og sparring.

For at lykkes i jobbet som tilbudsleder...
...ser du gevinsten i både at have blikket på en sikker og stabil drift, samtidig med at du er en synlig og strategisk leder og har en socialfaglig eller sundhedsfaglig baggrund. Du formår at bruge din faglighed til at arbejde både med socialfaglige og sundhedsfaglige handleplaner. Du bruger din viden til at give relevant sparring samt plads til at afprøve nye faglige muligheder og ambitioner.

Vi søger dig, der

  • er god til at sætte retning og skabe følgeskab hos afdelingsledere og se potentialet i hele tiden at skabe videreudvikling og sammenhængskraft i et lederteam
  • har erfaring som tilbudsleder eller tilsvarende fra social- og døgnområdet
  • har erfaring med ledelse af ledere

Vi tilbyder

  • at du bliver en del af et stort forpligtende arbejdsfællesskab i Danmarks største handicapcenter, hvor man på tværs af lederniveauer og tilbud bruger hinanden aktivt til sparring i et psykologisk trygt rum
  • tæt sparring med centerchefen 1-1
  • understøttelse fra et stærkt hold af konsulenter indenfor vagtplanlægning, sundheds- og socialfaglige indsatser, arbejdsmiljø, velfærdsteknologi samt HR og økonomi
  • god on-boarding, der sikrer, at du bliver en del af din nye arbejdsplads, får et godt netværk af nøglepersoner og oplever, at du bliver klædt på til at varetage din rolle

Vi gør vores bedste for at skabe trivsel og livskvalitet i hverdagen
På Grøndalsvænge ser vi det som vores fornemmeste opgave at skabe en hverdag for beboerne præget af trivsel og livskvalitet, og vi har fokus på at skabe gode rammer for selvstændighed, individuel udvikling, kvalitet og nærhed.

Grøndalsvænge er placeret i København NV nær Fuglebakken Station. Vi har vores eget interne dagtilbud, ny og skøn sansehave, årlige traditioner som jule- og påskefrokost, sommerfest og halloween, og vi tilbyder løbende spændende aktiviteter og oplevelser for beboerne. Når du træder ind ad døren i vores dejlige hus, kan du ofte dufte dagens menu, da vi har vores eget køkken.

En del af Center COS
Grøndalsvænge er en del af Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS), under Borgercenter Handicap, i Københavns Kommunes socialforvaltning. Vi er i alt 16 tilbud i centret med målgruppen voksne borgere med handicap og behov for omfattende støtte. Derudover har vi et snoezelrum og en specialterapi. I COS går vi højt op i faglighed, og derfor tilbydes alle medarbejdere en intern uddannelse i neuropædagogik.

Kontakt og yderligere information 
Forventet tiltrædelse er den 1. december 2024 eller hurtigst muligt, og løn efter lederoverenskomst eller svarende hertil. Der indhentes referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen. 

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til centerchef Katrine Israelsen Madsen på 5118 1419.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV.

Søg via linket senest tirsdag den 1. oktober 2024
Første samtaler afholdes den 7. oktober og anden samtaler den 11. oktober. I forbindelse med ansættelsessamtalerne bruger vi personlighedstest og case-opgave.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os her.