Botilbuddene i COS søger en pædagog til bostedet Engholmen

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Bostedet Engholmen ligger i Københavns nye perle, Sydhavnen. Det er et døgndækket bosted for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne – primært udviklingshæmning.

Bostedet består af to etager med i alt 19 boliger og fælleskøkken og opholdsstue på hver etage. Beboerne er i alderen 21-78 år. Nogle af beboerne har udover en psykisk funktionsnedsættelse også psykiatriske diagnoser. Beboerne har i forskellig grad brug for støtte til personlige og praktiske gøremål samt til at strukturere deres hverdag.

For at fungere og være trygge i hverdagen har beboerne brug for nærværende og fagligt velfunderede medarbejdere, der mestrer tydelig kommunikation, opretholdelse af en daglig struktur samt en individuel pædagogisk tilgang i samarbejdet med den enkelte beboer. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer og tilrettelægge støtten i form af delmål og fokusområder ud fra den enkeltes behov.

Vi arbejder med “Sund-neuro", som er en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med respekt for den enkelte borgers kognitive evner samt fokus på borgens sundhed. I arbejdet vil du møde mange forskellige udtryksformer hos beboerne, og du må være indstillet på, at selvdestruktiv og udadreagerende adfærd kan forekomme.

Du får

  • en arbejdsplads, hvor der altid er fokus på at skabe et højt fagligt niveau med læring og udvikling, og hvor kompetenceudvikling prioriteres højt
  • mulighed for høj grad af indflydelse på din arbejdsplads
  • kollegaer, som vægter kollegial omsorg, respekt og anerkendelse højt
  • en beboergruppe, der stiller meget forskellige krav til medarbejderne
  • en arbejdsplads, som hele tiden udvikler sig, og hvor medarbejderne tør kigge på sig selv og egen praksis

Vi forventer, at du

  • kan overholde og skabe en tydelig struktur og er loyal overfor trufne beslutninger
  • er selvstændig, stabil og udviklingsorienteret
  • har en etisk velfunderet og respektfuld tilgang til de mennesker, du arbejder med
  • er interesseret og engageret i at støtte og fremme beboernes udvikling med neuropædagogik som det faglige fundament
  • kan reflektere og dokumentere på et højt fagligt niveau og ser værdien i den faglige dokumentation
  • er velbevandret i brugen af IT som et arbejdsredskab, og kendskab til DOMUS vil være en fordel
  • naturligt giver og modtager faglig feedback, og at du er klar til at blive udfordret på din faglighed
  • bidrager engageret og positivt til teamets og arbejdspladsens samarbejde og udvikling

Ansættelsesvilkår
Bostedet har døgnbemanding og vågen nattevagt.

Arbejdstiden er fordelt på blandede dag- og aftenvagter samt weekendarbejde hver anden weekend. Stillingen er på 37 timer om ugen. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Bentsen på 5142 9040 eller botilbudsleder Jacob Christensen på 2328 3713.

Søg via linket senest fredag den 2. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37.

Om Borgercenter Handicap (BCH)
Borgercenter Handicaps kerneopgave er at understøtte og skabe forudsætninger for, at københavnere med handicap kan udfolde deres potentiale for livskvalitet og mestring af eget liv. Som medarbejder i Borgercenter Handicap bliver du en del af et udviklende og stærkt fagligt fællesskab, hvor vi står sammen om at gøre en forskel for andre. Læs mere om os på Handicap | Socialjob (kk.dk).