Børnehuset Vestre Teglgade søger en omsorgsfuld og initiativrig pædagogisk medarbejder (barselsvikar)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Kan du se verden fra børnenes perspektiv og gå på opdagelse i deres begejstring, så nysgerrigheden og refleksionen understøttes?

Så er det måske dig vi står og mangler!

Børnehuset Vestre Teglgade søger en omsorgsfuld og initiativrig pædagogisk medarbejder i et barselsvikariat til vores fantastiske børnehave.

Hos os insisterer vi på at skabe Teglholmens bedste børneliv. Vi skal sammen gå på opdagelse, lege og udvikle os. Du skal være optaget af relationsarbejdet og af at skabe tryghed og tillid for børnene og deres forældre, for det er den primære opgave.

Vi forventer, at du er med til at støtte op omkring de eksisterende aktiviteter i huset, men også har mod på at byde ind med nye ideer, samt blive en del af det gode forpligtende arbejdsfællesskab, som vi værner om.

Om dig

  • Du brænder for at gøre en forskel og vil være med til at skabe de bedste rammer for udvikling og trivsel hos børnene
  • Du må gerne være uddannet eller have erfaring med børn i 0-6 års området
  • Du har lyst til at arbejde i et hus med høj faglighed og gør dig umage med det pædagogiske arbejde hele vejen rundt.  
  • Du skal være god til at samarbejde, da du bliver en del af et team på stuen, hvor I hver uge har et teammøde, hvor I sparrer, planlægger og forbereder jer sammen. Desuden er der også et godt samarbejde på tværs af afdelingerne, og det forventes, at du ligeledes støtter op om dette.
  • At du har mod på at stå selvstændig med bl.a. aktiviteter med en børnegruppe, men også kan træffe en hurtig beslutning.

Om os
I vores pædagogiske virke arbejder vi ud fra en professionel og anerkendende tilgang, hvor vi vægter at skabe et trygt, nysgerrigt, eksperimenterende og legende børneliv. Legen er en central drivkraft for os og vi ønsker have voksne som følger børnenes spor og som også tør slippe ”kontrollen” og være skøre og overdrive.

Desuden har vi fokus på relationer, sprog og opmærksomhed, da vi mener at disse tre elementer udgør grundstammen for alt andet. Hvis disse tre elementer er til stede, er vi – børn og voksne - i stand til at indgå i sociale sammenhænge, lære af dem og tilbyde egne ressourcer til fællesskabet.

Vi øver derfor både børnenes individuelle færdigheder og fællesskabets kompromisser. Vi forventer, at du er med til at støtte op omkring de eksisterende aktiviteter i huset og er fleksibel i forhold til at skulle hjælpe til i forskellige sammenhænge. 

Du vil indgå i et team bestående af en pædagog og en pædagogmedhjælper. Her bidrager I sammen til at skabe det gode børneliv på stuen samt i det store fællesskab på tværs af både vuggestuen og børnehave. Stuen arbejder efter en fast struktur, så dette skal du kunne trives i.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Som led i ansættelsprocessen vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest. 

Stillingen er 37 timer om ugen, men der kan aftales færre timer, hvis dette ønskes. Tiltrædelse den 17. marts eller snarest derefter.

Interesseret? Kom gerne på besøg
Hvis du lyst til at besøge os, eller hvis du har nogle spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Cindy Bauer Heding på 24 49 75 71/HQ8N@kk.dk

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside. https://vestreteglgade-kk.aula.dk/

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.