Børnehuset Emdrup/Søgård søger køkkenmedarbejder

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

I Børnehuset Emdrup/Søgård søger vi en køkkenmedarbejder, der kan tiltræde snarest muligt i en fast stilling.

I Børnehuset Emdrup/Søgård står vi midt i en spændende forandring. Vi er netop rykket fra at ligge på to matrikler, til nu kun at ligge på en.

Vi har en køkkenmedarbejder, der har brug for en dygtig og engageret kollega til at lave lækker økologisk mad til 48 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. Det håber vi, kunne være dig.

Dine vigtigste opgaver

  • I samarbejde med din kollega i køkkenet skal du stå for at planlægge og producere maden samt anrette den indbydende, inden den kommer ud til børnene.
  • Deltage i de daglige praktiske opgaver som følger med i en køkkenproduktion
  • Udarbejde madplaner
  • Bestille varer fra kommunens indkøbssystem Kvantum. Du vil blive oplært i dette
  • Foretage løbende egenkontrol
  • Lave god økologiske mad
  • Have interesse for hvordan børnene modtager maden

Dine kompetencer

  • Du har en køkken- eller kostfaglig uddannelse, såsom smørrebrødsjomfru, bager, kok, ernæringsassistent eller noget helt femte 
  • Du skal kunne og have lyst til at tilberede maden fra bunden i det omfang tiden er til det.
  • Du har erfaring med tilberedning af kost til børn eller lyst til at sætte dig ind i området
  • Du værdsætter fællesskabet og tager ansvar for at bibringe et godt arbejdsfællesskab
  • Du har lyst til at eksperimentere i madlavningen.
  • Du kan arbejde selvstændigt samt bevare ro og overblik også i de mere hektiske situationer.

Vi kan tilbyde et stort, flot og veludstyret køkken med plads til kulinariske udfoldelser, en erfaren køkkenkollega og cirka 30 pædagogiske medarbejdere med interesse for ’det gode måltid’ for børnene.

Internt i institutionen har vi et madlivsnetværk, hvor vi vender stort og småt. Her deltager køkkenpersonalet selvsagt og på seneste møde valgte vi fx blomkål, som en grøntsag vi vil have fokus på i den kommende måned. Vi har også et køkkennetværk på tværs af klyngen, hvor man vil møde klyngens øvrige syv køkkenmedarbejdere.

Vi har en fast madplan, men i den er der masser af plads til at udfolde sig kreativt, så længe det ligger inden for de gældende kostråd for børn i alderen 0-6 år, og med øje for, hvad der vækker glæde og nysgerrighed hos børnene.

Du vil dagligt være i kontakt med mange mennesker, og skal derfor være god til at kommunikere med både børn og kollegaer og have lyst til at fortælle om den mad, du producerer.

Du skal ligeledes have lyst til at få respons på den maden – og du må hjertens gerne bevæge dig ud på stuerne og få børnenes direkte reaktion på maden.

Arbejdstiden vil som udgangspunkt ligge mellem 7:30 og 15:30.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest derefter.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Carsten Fjølner på 22 59 39 18.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 29. november 2024