Børnehavepædagog til Børnehuset i Svinget

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Tårnfalkenes højt skattede pædagog går op til sommerferien på pension efter et langt arbejdsliv med Amagers børn.

Børn og kollegaer ønsker sig brændende, at få en ny pædagog til Tårnfalkene, måske er det dig?

Vi ønsker os

  • En uddannet pædagog, om du er spritny og skinnende direkte fra seminariet eller er en erfaren rotte fra faget, er ikke så vigtigt.
  • Et menneske der kan og vil sætte sig selv og sin faglighed i spil, og reflektere over egen praksis, til glæde og gavn for børn, forældre og kollegaer.
  • En fagperson der med respekt for det allerede etablerede, kan sætte sit eget præg på Tårnfalkene og Børnehuset i Svinget.
  • En kollega der bidrager til vores arbejdsfællesskab.

Vi kan tilbyde

  • En masse herlige børn med rødder i hele verden.
  • Gode kollegaer der sammen arbejder for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  • Et solidt tillidsbaseret arbejdsfællesskab.
  • Tre minutter på cykel til Kalvebod Fælled

Om os
Børnehuset i Svinget er en 0-6 års institution, der pt. har hjemme på Robert Jacobsens Vej, men fra 2027 får permanente lokaler på kanten til Kalvebod Fælled. Vi er en del af A Klynge J i Ørestad.

Vi fokuserer på natur og udeliv, men det betyder ikke, at du skal være spejder eller jægersoldat for at arbejde hos os.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er med tiltrædelse den 15. maj 2025 eller snarest herefter, dog helst før vores kollega hænger støvlerne op og helliger sig sin frimærkesamling.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller lyst til at komme på besøg og få en rundvisning, så kontakt pædagogisk leder Per Küpper på 51 44 67 95.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 15. april 2025
Vi holder løbende samtaler.