Børnehaveklasseleder til Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro

Søg jobbet

Pædagogik
Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for at skabe læring, trivsel og personlig mestring for alle elever? 
Ønsker du at blive en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale? 
Er du fagligt velfunderet, og har du lyst til at indgå i professionelle læringsfællesskaber?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, er du måske den heldige, som får lov til at blive en del af medarbejdergruppen på Oehlenschlægersgades Skole.

Vi er en skole med ca. 540 glade elever. Skolen er opdelt i to afdelinger: 0.-4. klasse og 5.-9. klasse. Skolen er nyrenoveret og blevet udbygget til tre spor. Derudover har vi en dejlig KKFO, som er placeret i samme hus som vores indskoling, hvilket fordrer et godt og tæt samarbejde med pædagogerne.

Vi forventer bl.a., at du som vores kommende kollega

  • har et inkluderende, anerkendende og ressourceorienteret børnesyn
  • behersker klasserumsledelse og har gode relationskompetencer
  • kan balancere undervisningen mellem både trivsel og faglig læring
  • er en teamplayer og bidrager til samarbejdet i teamet og i skolens hverdag
  • er god til at kommunikere med både elever, forældre, kolleger og ledelse
  • er mødestabil

På Oehlenschlægersgades Skole skaber vi mening for eleverne når

  • eleverne mærker, de er blevet bedre til noget
  • det enkelte barn oplever, at han/hun har betydning for fællesskabet
  • der gives plads til at tænke med hænderne
  • eleverne kan mærke lærernes faglige begejstring

På Oehlenschlægersgades Skole får du dygtige, engagerede og humoristiske kolleger, der alle brænder for kerneopgaven, nemlig at skabe god læring for alle elever. Du får også en ledelse, der ønsker et godt arbejdsmiljø for alle på skolen, og som går forrest og tager ansvar for den udvikling, som skolen står over for.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte souschef Morten Christensen på 2024 4633 for uddybning af stillingsindhold.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg vi linket senest lørdag den 28. september 2024