Børne- og ungerådgiver til nyopstartet indsats​ i ​​​​​​Din Sociale Indgang, Børn, Nørrebro-Bispebjerg

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Er du børne- og ungerådgiver? Og har du lyst til at være myndighed i et tværfagligt team og selv deltage i de pædagogiske opgaver i arbejdet med børn, unge og deres familier? Så er det her noget for dig.

Din Sociale Indgang, Børn, Nørrebro-Bispebjerg opstarter en ny teambaseret indsats, hvor vi ønsker at undersøge om kvaliteten af arbejdet efter barnets lov kan kvalificeres igennem et tæt arbejdsfællesskab.

Du bliver en del af et team bestående af dig som børne- og ungerådgiver og i første omgang tre kontaktpersoner. Det er på sigt planen, at gruppen skal udvides med fx familiebehandlere.

Du kommer til at arbejde ud fra et princip om, at alle i teamet har et fælles ansvar for udførelse og udvikling af indsatserne på tværs af faglighed og primær rollefordeling. Det betyder, at du som børne- og ungerådgiver deltager i familiearbejdet, skolesamarbejdet og det individuelle relationsarbejde på lige fod med de andre i teamet, og at udførelse af myndighedsskridt, vurderinger samt svære beslutninger tilsvarende er et fælles ansvar. Du vil med andre ord aldrig stå alene i din myndighedsrolle.

Vi tror på at tæt samarbejde

  • med og omkring familierne skaber tillid til os som system og dermed øger forandringshastigheden i familierne
  • skaber fleksibilitet i indsatserne og dermed øger vores mulighed for at følge med familiernes behov
  • er en forudsætning for fælles viden, og at fælles viden giver os mulighed for at bringe vores forskellige fagligheder positivt i spil i samarbejde med familierne
  • skaber øget trivsel hos medarbejderne samt sætter fut under vores personlige og fælles faglige udvikling

Vi har i gruppen en del erfaringer med samarbejdsformen, så du vil starte i trygge hænder. Samtidig skal metoden også videreudvikles og tilpasses de forskellige familier, vi arbejder med, hvilket betyder, at du skal kunne lide at være en del af en udviklingsproces, hvor vi løbende eksperimenterer og tingene sjældent følger en fast skabelon. 

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler og har erfaring som myndighedssagsbehandler i en børne- og familieafdeling
  • har interesse for at indgå i det pædagogiske arbejde med familierne og ikke er bange for at bruge dig selv i relationsarbejdet med både børn og forældre (du behøver ikke have erfaring)
  • er klar til at arbejde og indgå i et tæt arbejdsfællesskab og er klar til at reflektere over egen praksis såvel som teamets praksis
  • synes det er sjovt at udvikle socialt arbejde

Vi tilbyder

  • et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar 
  • et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
  • et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder målrettet med den enkelte og gruppens trivsel
  • supervision og i øvrigt en af Danmarks bedste kantineordninger 

Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er fuld tid og ønskes besat pr. 1. maj 2025.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Marc Johansson på 51 84 42 10 eller indsatskoordinator René Andersen på 27 12 99 77.

Lyder det som noget for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. marts 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i slutningen af uge 13.