Bliv SOSU-elev i Københavns Kommune

Søg jobbet

Pleje
Fuldtid
Elev- og praktikjob

​Vil du også være en del af Danmarks største arbejdsplads og gøre en forskel for københavnerne?

Så er en elevplads i Københavns Kommune noget for dig. 

  • Du kommer i oplæring på spændende oplæringssteder i hele Københavns Kommune. 
  • For social- og sundhedsassistentuddannelsen samarbejder vi med Region H, hvilket betyder, at der også vil være oplæringssteder i Region H's område.
  • Du møder dygtige vejledere, når du er i oplæring, som tager udgangspunkt i dig og din læring.
  • Du har rådgivere, der følger dig gennem din uddannelse og giver støtte og sparring, når du har brug for det.
  • Dine skoleperioder foregår på SOSU H.
  • Du kan komme i udlandsoplæring og opleve, hvordan de arbejder med faget i andre lande.

Vi har forskellige tilbud til dig, fx

  • sprogstøtte til elever med dansk som andetsprog
  • sociale og faglige aktiviteter til social- og sundhedsassistentelever under 23 år

Du får personalegoder

  • Adgang til Københavns Kommunes ferieportal, hvor du kan leje ferieboliger med rabat.
  • Mange gode rabatter på boliginventar, plejeprodukter, elektronik m.m. 
  • Rabat på oplevelser i Tivoli, fitness m.m.

Hvad forventer vi af dig? 

  • Du har lyst til at arbejde med pleje og omsorg.
  • Du er ærlig, tillidsfuld og har borgeren i fokus.
  • Du er nysgerrig og vil gerne lære nyt.
  • Du er indforstået med, at der kan være perioder med længere transporttid til dit oplæringssted.
  • Du kan cykle sikkert i trafikken i København.
  • Du kan møde kl. 07.00.

Ansættelsesforhold
Er du fyldt 25 år, får du voksenelevløn. Du kan få voksenelevløn på GF+, GF2 og hovedforløbet. Det gælder for både social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever. Voksenelevlønnen er ca. 24.000 kr. 

Hvis du får tilbudt en elevplads, får du din startdato, når du modtager din uddannelsesaftale. 

Særligt for ansøgere til GF+ og GF2
Du kan først sende din ansøgning, når du har modtaget et optagelsesbrev til GF+ eller GF2 på SOSU H (se eksempel på et optagelsesbrev her).
Husk at uploade dit optagelsesbrev, når du sender din ansøgning. Hvis du ikke har søgt om optagelse på SOSU H København endnu, kan du søge på www.optagelse.dk.

Din startdato kan ligge senere end din uddannelsesstart på GF+ eller GF2.

Du skal søge om SU eller anden ydelse, indtil din ansættelse starter. Din startdato som ansat i Københavns Kommune afhænger af, hvornår du har været til ansættelsessamtale. Det er derfor ikke sikkert, at du kan få løn fra din uddannelsesstart.  

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte Uddannelse København på 35 30 39 35 eller læse mere på vores hjemmeside.

Lyder SOSU-uddannelsen i Københavns Kommune stadig som noget for dig? 
Så skal du uploade:

  • en motiveret ansøgning til den uddannelse, som du søger ansættelse på.
  • dit opdaterede CV.
  • hvis du har dansk som andetsprog, er det vigtigt at vedlægge dokumentation for uddannelsesniveau for dansk.

Søg via linket senest onsdag den 18. december 2024

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag.