Bavnehøj Skole i Kgs. Enghave søger klasselærer til et barselsvikariat i 4. klasse i dansk, historie, kristendom samt ressourcetimer

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Stillingen er en fuldtidsstilling og forventes at vare skoleåret ud.

Vi søger en inspirerende barselsvikar til undervisning på 4. årgang i fagene dansk, historie, kristendom samt ressourcetimer.

Du vil blive tilknyttet et fast team med et tæt samarbejde omkring elevernes læring. Der vil være fokus på fælles planlægning og didaktiske samtaler. Du vil som ny kollega få tilknyttet en mentor. Der vil også være mulighed for fagligt overlap fra den lærer, der går på barsel.

Vi ser gerne, at du har

  • erfaring med ovenstående fag – naturligvis gerne linjefag i særligt dansk
  • erfaring med og lyst til et tæt teamarbejde samt fleksibel planlægning af undervisningen, som også indeholder undervisning på tværs af de to 4.klasser i det team, du bliver tilknyttet
  • gode klasseledelseskompetencer
  • erfaring med eller lyst til at integrere bevægelsesaktiviteter i den daglige undervisning i alle fag

. Vi kan tilbyde dig

  • gode kolleger og tæt samarbejde i teamet
  • en skole i rivende faglig og pædagogisk udvikling
  • faste teammøder og jævnlige udviklingsmøder med alle kolleger på skolen
  • en ledelse tæt på og et godt forældresamarbejde

Lidt om skolen
Bavnehøj Skole er en skole med profilen læring i bevægelse – kundskaber, krop og kreativitet.

Vi har fleksibel planlægning og intern vikardækning. Der er tildelt gode ressourcer i form af dobbelt voksenressourcer på årgangen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af 'Overenskomsten for lærere i folkeskolen' samt 'Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune'.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte skolen på 3366 5100.

Du kan læse mere om skolen på bav (aula.dk) eller ringe for et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 11. august 2024
Ansættelsessamtaler bliver afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.