Bavnehøj Skole i Kgs. Enghave søger dansklærer med læsevejlederfunktion til udskolingen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Bavnehøj Skole søger læsevejleder og dansklærer til udskolingen.

Vi søger en erfaren læsevejleder, som skal stå for vejledning af kolleger og forældre samt undervisning af elever. Din undervisning tænkes som en del af årgangsteamenes indsats, hvor du er en ekstra lærer og vejleder, der kan yde særlig undervisning for enten de svageste eller stærkeste læsere.

Læsning og skrivning hænger sammen, så den skriftsproglige del skal der også tages højde for. Du er som læsevejleder desuden forperson for danskfagudvalget sammen med en anden dedikeret lærer.

Du skal arbejde tæt sammen med skolens anden læsevejleder, som bliver din tætte makker sammen med inklusionslærerne.

Du skal foruden læsevejlederfunktionen være dansk- og klasselærer på 7. årgang, hvor du indgår i årgangsteamet.

Vi har de seneste år løftet skolens læseresultater og har brug for dig til at fortsætte denne gode udvikling.

Vi har et årshjul for ressourcecentret, som du skal være tovholder for.

Vi har et særligt fokus på læsning og skrivning i 0./1. samt 3. klasse

Vi forventer, at du 

  • Har erfaring med læsevejledning og gerne linjefag i dansk eller tilsvarende kompetencer
  • Har et ressourceorienteret børnesyn
  • Har erfaring med vejledning af kolleger
  • Er vant til at arbejde med co-teaching
  • Har gode idéer til udvikling af læseindsatserne på skolen
  • Har kendskab til div. test – herunder ordblindetest

Vi kan tilbyde dig

  • Fagligt interesserede kolleger og et godt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for at sætte dit præg på skolens læse- og skrivepolitik
  • Et velfungerende ressourcecenter med et godt tværfagligt samarbejde
  • Mentorordning

Lidt om skolen
Bavnehøj Skole er en skole med profilen læring i bevægelse – kundskaber, krop og kreativitet.

Skolen er afdelingsopdelt i indskoling 0. til og med 5. klasse samt udskoling fra 6. klasse.

Vi har fleksibel planlægning på hele skolen og intern vikardækning i indskolingen. Vi arbejder med co-teaching.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er omfattet af Overenskomsten for Lærere i Folkeskolen samt  Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, tiltrædelse gerne den 1. juni eller den 1. august 2025.

Du kan læse mere om skolen eller ringe for et besøg. Henvend dig til skoleleder Pia Grevelund på 20 23 12 49 eller souschef Hedda Gravesen på 21 67 58 31.
Du kan se mere på skolens hjemmeside

Søg via linket senest onsdag den 30. april 2025
Ansættelsessamtaler bliver afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.